Mit eget arbejdsmæssige fokus, er for tiden spaltet som Mattisborgen i Ronja Røverdatter; I to dele, som principielt ikke er forenelige – og alligevel giver rigtig god mening for mig.

Derfor er mit svar ikke entydigt, når nogen spørger “Hva’ arbejder du så med?”. Står jeg i nærheden af en flok løbere, så er jeg løbetræner og skriver om løb i artikler og på min blog. Står jeg i nærheden af en der ligner redaktionschefen fra Gyldendal, så er jeg forfatter og skriver på en roman! Begge dele er sande og optager min tid i dagligdagen i to lige dele.

Jamen, hvorfor?
Følger du min blog (og læser med i ny og næ), ja, så ved du også, at jeg engang arbejdede i Nordea, og at jeg trods en dejlig arbejdsplads med mange karrieremuligheder, fantastiske kollegaer og ok kaffeautomat, ikke følte at jeg havde fundet mit kald, og derfor besluttede at sige op uden at vide hvad jeg så skulle. Det var i 2011, og med fuld opbakning fra hjemmefronten.
Sidenhen har jeg været ude i lidt forskellige afkroge af det jeg troede var mit kald, men har heldigvis været bedre til at stoppe op og komme videre, når ikke gnisten var der. Jeg har haft forretning med salg af second hand de lux-børnetøj ved Søerne med navnet ‘Fleurir’ (at blomstre på fransk). Jeg blomstrede kun i etableringsfasen, og besluttede hurtigt at lukke biksen igen – uden tab heldigvis, da forretning faktisk gik glimrende.

Så tog jeg en uddannelse i mindfulness, meditation og vejrtrækningsteknikker, fordi jeg er vild med alt der lugter af udvikling, håb og mening med tingene. Jeg mødte spændende mennesker, men fandt også ud af, at jeg ikke skulle være underviser i den slags. Men vi lavede tilbundsgående gnist-arbejde, og  udbyttet af forløbet gav mig blod på tanden til at begynde at skrive. Jeg har altid elsket at skrive, og startede allerede som barn med at skrive dagbog. (Ret underholdende læsning her 33 år efter faktisk).

Flowtilstanden opstår……
Når jeg skriver på en tekst, kommer jeg i den ultimative flowtilstand, som jeg ellers kun oplevede som barn, når jeg legede med Barbie eller legede i sandkassen kl. 6 om morgenen, når familien stadig sov. Flow er en mental tilstand beskrevet i positiv psykologi-verdenen, som en oplevelse, der ofte er forbundet med at glemme tid og sted og med en intens følelse af mening, tilfredshed og styrke. Alle mennesker oplever det med mellemrum. Det er for mig den mest motiverende  og meningsfyldte form for arbjedsmæssig tilstand,  jeg kan forestille mig,  men det har desværre være meget svært at komme i den tilstand, da de fleste af mine jobs gennem min tid i banken, og de senere år, har været hektiske arbejdspladser uden megen mulighed for fordybelse af forskellige årsager. En travl hverdag kan have en anden charme som jeg også holder af, men som er nedbrydende i længden.

Jeg har sidenhen flere gange troet, at jeg havde fundet mit drømmejob, fordi en af mine store passioner er løb, men når jeg i et job ikke har den fornødne ressource, tid, så har jeg slet ikke haft adgang til mine kreative sider og de mange positive sideeffekter, der kommer af arbejdsro. Det er jo spild af gode evner,  der går tabt, synes jeg. Jeg kender desværre alt for mange mennesker, der ikke trives på deres jobs, og altid halser bagefter og trænger til ferie. I foråret tog jeg så beslutningen om at kvitte mit faste job, med de gode kollegaer igen,  og er nu tilbage på det spor der lokker mig og tænder min gnist  (foruden løb): at skrive!
Jeg elsker at være kreativ, men er super dårlig til at forme ting med hænderne, så mine kreative sider sker primært på skrivefronten!

Hvor slår du gnister? Prøv at tænke på nogle opgaver du har udført, hvor du bliver helt opslugt af det…

Det magiske i at mikse passion og job 
Min oprindelige plan og ønsket om at blogge om løb, handlede om at kunne øve mig i at skrive for et ‘publikum’, og for at have noget at skrive om gav det mening at vælge et tema, hvor jeg havde noget på hjerte.
Siden min barndom har jeg løbet, og var også i ret god form, da jeg så i 2013 besluttede mig for dét der skulle være omdrejningspunktet for bloggen: Løb og positiv psykologi.
For ikke at være en tilfældig mor til to, der løber rundt i mosen, tog jeg mig en løbecoachuddannelse og et deltidsjob som løbevejleder, og på den baggrund startede jeg bloggen op, og var så heldig at blive tilbudt at løbe som atlet på Team Kaiser Sport efter kort tid.
Ergo er løbet kommet til at fylde en hel del på min karrierevej, selvom den røde tråd for mig var at skrive. Jeg elsker samtidig min rolle som træner, og at skrive artikler om løb, fordi det giver en masse inspiration på hele paletten. Og ikke mindst en aktiv hverdag, hvor jeg ikke kun sidder og fiser husleje af med en kop kaffe på den lokale kaffebar med min Mac! I øvrigt kan jeg kun skrive effektivt i 3-4 timer om dagen, da det kræver en hel del på den kreative konto, som er tæt forbundet med træthedscentret i MIN hjerne 😉

Status nu og her
Jeg stoppede i Kaiser Sport som digital redaktør ved udgangen af maj i år, og stod midt i salg af min lejlighed lige inden sommerferien, samt havde en god portion løbere der skulle trænes også, så dermed nåede jeg kun den første spæde opstart på bogen og fik lavet en overordnet skabelon for min roman, lige inden ferien.

NU er jeg så kommet i gang med at skrive. Bogen er ren fiktion, og pænt inspireret af det virkelige liv, og en underholdende (og forhåbentlig inspirerende) roman, som handler 1% om løb og 99% om at finde sig selv. Det er noget helt andet end at blogge, og jeg har brugt den første tid på at finde ‘min stemme’. Nu er den ved at være varmet op, og det betyder, at der rent faktisk bliver skabt et par sider om dagen i snit….. Og så bruger jeg et par timer på at gennemarbejde det efterfølgende. Ingen har læst det jeg har skrevet endnu, og jeg er ikke klar til at vise mine tekster for nogen, (fordi jeg er bange) og fordi hovedpersonen liiiige har rodet sig ud i noget snavs, som jeg skal finde et par gode løsningsmodeller for… 😉 Men det er skide skægt, og jeg nyder processen omend det er en lidt ensom beskæftigelse jeg har valgt dér. Men det er nok derfor konceptet: ‘kaffe og café’ blev opfundet! Der kan man nemlig sidde og være ensom i selskab med andre, og det er ikke så ringe endda…

I øvrigt har jeg som løbetræner en mængde skønne løbere, som jeg træner, hygger og snakker med, så helt i min egen boble er jeg ikke. 3 af disse skal løbe Cph Half og er super klar, så jeg er overordentlig stolt! 🙂

Mit store spørgsmål til dig er: Følger du din gnist?

 

DET NÆSTE BLOGINDLÆG
Hvis du følger mig på Facebook, får du automatisk en notifikation når der er nyt på bloggen.