LØBEPAKKEN BESTÅR AF:

1)
5 x 1 times personlig træning/løbecoaching:
1 times personlig løbecoaching, hvor jeg gir’ kaffen og stiller dig spørgsmålene, og du bliver klogere på dit mål, din motivation, og din fastholdelse ift. at nå målet! Vi bruger Endomondo som platform for din træning.

De 4 træningstimer:

1 times træning af rytmisk vejrtrækning, som er en teknik der giver mere overskud både fysisk og mentalt, og som kan tilpasses alle slags tempi inkl. konkurrencetempoet. Jeg har selv meget erfaring i brugen af rytmisk vejrtrækning, og du kan lære alle de grundlæggende principper på denne time!

1 time med fokus på din løbeteknik: Vi træner forskellige øvelser, som kan forbedre din teknik, øge farten og nedsætte din risiko for skader!

1 times træning og inspiration til, hvordan du løber intervaller og bakkeløb, som passer til dig og dit niveau. Vi varmer altid op først, og snakker teori, inden vi sammen afprøver nogle forskellige metoder. Jeg har stor erfaring med mange typer af intervaller.

1 times træning, hvor vi løber en god tur sammen i dit ønskede tempo, og samler op fra de andre gange. Jeg giver også en masse tips og gode råd til både træning og konkurrence, hvis du ønsker det. Vi slutter af med at lave nogle gode coreøvelser sammen, da det som løber er vigtigt at få styrket de stabiliserende muskler i kroppen. Denne time kan også bruges på en anden måde, hvis du ønsker det. Det tager vi selvfølgelig en snak om inden da.

2) 20% rabat på tilkøb af personlige træningstimer udover de 5 i LØBEPAKKEN. Normalpris 850 kr. Din pris 680 kr.

3) Ønskes træningsplan som supplement, foregår de som et online medlemskab af Hechmann Running. Læs mere her.

KONTAKT MIG