Jeg har gode nyheder til mig selv! For hvis du har fulgt med på min blog, så ved du, at jeg i efteråret tog en tårevædet afsked med PUMA, som jeg har været ambassadør for i flere år! Det skete på grund af nogle jobmæssige ting, der gjorde at jeg vurderede at det var rationelt klogt. Følelsesmæssigt virkede det dog forkert.

Så nogle gange skal man følge sit hjerte, selvom det kan være besværligt eller man kan risikere en afvisning. Det betød derfor at jeg besluttede at træde ud af en anden ambassadøraftale jeg havde indgået, selvom den knap var begyndt.

Men jeg ‘løb’ risikoen og før jul tog jeg kontakt til PUMA og fortalte om min hjemve. Heldigvis var det gengældt, og derfor har vi nu lavet en fantastisk re-union, hvor vi kan se frem til et endnu bedre samarbejde end tidligere! Og jeg er derfor SUPER glad!

I den tid hvor jeg gik og grublede over, om jeg kunne tage kontakt til PUMA igen, tænkte jeg tilbage til 2011, hvor jeg sagde mit mangeårige job som investeringsspecialist op, uden at vide præcis hvad jeg så ville derefter. Det var et kæmpe vendepunkt for mig, og krævede flere års tilløb og en stor portion mod. For det kan man da ikke!

Men én ting lærte jeg af det: Jeg ville fremover kun beskæftige mig med noget jeg havde lyst til og som gav mening for mig. Altså Ikke blive i noget som virkede forkert, eller hvor jeg ikke følte mig motiveret. Og den strategi har jeg faktisk levet efter lige siden. Derfor går jeg 100% ind i de ting jeg laver. Og de gange hvor jeg siden har måtte kaste håndklædet i ringen på nogle projekter, har det betydet tilvalg af noget andet.


Det som jeg og andre mennesker nok oftest er bange for, er hvad andre tænker, og da jeg tilbage i 2011 stod ansigt til ansigt med netop den frygt, viste det sig at det var ubegrundet..
De fleste sagde at jeg var modig, og mange at de endda var misundelige over at jeg turde gøre hvad jeg gjorde. Ok indrømmet – mine forældre blev lidt blege, men de har siden rost mig for mine seje beslutninger, og for at jeg altid har gode ideer og en stor overlevelsesevne, og at jeg finder andre veje at gå, når noget ikke er det rette. Og når de virker trygge, så er jeg det også 😉
Heldigvis har jeg en kæreste, som også tror på mig og mine ideer (for det meste) og han har kendt mig helt tilbage til dengang, hvor jeg både var bankrådgiver og gik til zumba. Og han ved at jeg trives bedst, når det ikke er med armen vredet rundt. Men hvem filan gør det spørger jeg bare?

De seneste år har jeg så levet af at være selvstændig skribent og som løbecoach, og de to ting harmonerer rigtig godt med hinanden. Jeg får masser af inspiration til at skrive, når jeg træner og møder alle disse skønne mennesker, som blandt andet er mange af jer der læser med her.

Som tidligere bankdame betyder økonomien også noget for mig, og der handler det helt konkret om, at der skal mere ind end der ryger ud. Og den plan er lykkedes, men jeg har lært at acceptere at det går op og ned, og at penge ikke er lig med lykke. Så at beskæftige sig med det man er glad for, at have tid til familien og stort set bestemme sin hverdag selv, er lykke for mig. Der er jo nok at bekymre sig i vores verden, hvor jeg personligt har massevis af bekymringer om alt fra klima, terror, skovbrande og lus i 5.b.

Så i sådan en hård og brutal verden, må man selv gå efter det gode i livet og det er en livslang rejse, der konstant er i bevægelse og kræver ofringer. Jeg bliver helt sikker aldrig færdig selv!

Lige nu er jeg bare glad og stolt over, at PUMA-eventyret fortsætter!