Hvis Medina kan, kan jeg også. Jeg håber ikke du ser med her, Farmor! Jeg er bare kommet i forårshumør, ved tanken om at det går mod lysere og varmere tider.

Sidste år på den her tid, var vi 15 dage i Thailand. Det var i træningsperioden op til VM i Halvmaraton, og temmelig anstrengende at løbetræne i varmen. Den første uge løb jeg derfor på løbebånd i aircondition på hotellet, og det holdt hårdt, da jeg mildest talt ikke er vild med at løbe på et bånd.

Den sidste uge var der ikke aircondition, så der valgte jeg i stedet at stå tidligt op, og løbe nogle fantastiske ture på stranden, mens solen stod op og krabberne kom frem fra deres skjul i sandet. Der var nok en 1-2 millioner af slagsen, der måtte lade livet for min trampen frem og tilbage i sandet. Løbeturene endte ofte i en dukkert i havet og derefter stod den på et kæmpe morgenbord med frisk frugt, god kaffe og masser af vand…samt “lidt” æg og bacon. Bortset fra bacon, var det de sundeste 15 dage i mit liv, og jeg var sprængfyldt med energi i lang tid efter. Mit halvmaratonløb klarede jeg i 1.30.45, hvilket var 5 minutter hurtigere end ventet, og 15 minutter bedre end min tidligere PR. Skulle man mon tage til Thailand igen?

Jeg ved, at der er andre end mig, der elsker at følge med i og kunne dokumentere deres træning. Endomondo er et godt eksempel på det. Er du en af de heldige, der skal til Thailand, Egypten eller Spanien her i vinter og ønsker du stadig at løbe med Endomondo via mobilen, og vil undgå roamingtakst, så kan du nemt gøre dette. Bare sørg for at tilkoble GPS´en. Så kan du færdiggøre uploadet, til der er WIFI på hotellet 🙂

Jeg får selv lyst til at rejse til sydens sol lige nu, men må nøjes med lidt minder.

 

Young fresh coconut, Thailand, Loeb