Du er nok helt oppe at køre over det forestående maraton i Københavns gader, så tilgiv mig lige for at tage dette emne op midt i al spændingen før den store dag!

Men særligt hvis det er dit første maraton, bør du læse med her, så du bedre undgår det verdenskendte fænomen ’post marathon blues’.  OL-deltagere får endda tilbudt psykologhjælp, når perioden er slut, for at tage toppen af en eventuel nedtur. Det kaldes “Olympic blues”!

Elite eller ej, er vi alle i samme båd. Og ved at nævne det allerede nu, kan du med stor sandsynlighed undgå denne irriterende ting,  som kan lægge en slags gråt filter hen over tiden efter dit løb.

Du har jo brugt time efter time af dit liv på at forberede dig fysisk, og her på falderebet, bruger du tonsvis af  tid på at gennemtænke dit indtag af energi og væske, valg af tøj osv. Samtalerne derhjemme og i frokoststuen på arbejdspladsen kredser om emnet, og på alle måder drejer mange samtaler sig ind på maratonløbet. Dit maratonløb.  For at løbe et maratonløb er en stor præstation – også selvom flere og flere løber det.

Når du rammer løbsdagen, er du opsat som bar’ pokker, og dit løb går måske/måske ikke som ventet. Selvom du skulle være svineheldig at gennemføre løbet med overskud og måske endda over forventning, så kan der for mange ske følgende i dagene eller ugerne efter:

Post marathon blues
* Du kan føle dig ekstremt rastløs
* Du kan ligefrem føle dig deprimeret.
* Du orker ikke at træne og ser ingen mening i det heller
* (Måske tager du lige 3-4 kilo på den første uge – og det er ikke altid lykkeskabende heller)

Jeg har stadig selv det til gode, at løbe et maraton, men det betyder ikke at følelserne er ukendte for mig. Jo mere der er på spil i en sammenhæng, jo større er risikoen for at få en slags efter-reaktion, hvor humøret er i bund, ligesom energien er det. Det oplevede jeg bla. efter min første fødsel og har også prøvet det efter flere eksaminer, og sågar efter Etape Bornholm et år. Tidspunkter, hvor jeg burde boble over af lykke og lettelse!! Jeg havde jo præsteret det jeg skulle og som jeg havde kæmpet for…men hvad så nu?

What to do?
Hvis følelsen opstår efter en stor sportslig præstation, er både krop og psyke udkørt og du trænger dybest set til hvile. Men hvad søren skal du stille op? Og når du må træne igen, kan lysten eller motivationen pludselig være forsvundet, som dug for solen. Hvorfor overhovedet træne?
Du har slet ikke set det her komme, og din første rus efter løbet har nok hurtigt lagt sig. Det kan skabe forvirring og apati, og du kan have svært ved at acceptere den følelse af modløshed og modsatrettede følelser.

Selvom du godt kan læne dig tilbage og vente på at se om du er en af dem, der rammes af fænomenet, så kan du også bevidst prøve at undgå det allerede nu. Men det kræver lidt planlægning, så hiv lige kalenderen frem:

Her er et par forslag, hvis du rammes af  ’post marathon blues’:

  • Først og fremmest: Accepter at det er normalt at føle sig lidt nede, og grav ikke hullet dybere end højst nødvendigt!
  • Køb et startnummer til dit næste løb, så du har et andet mål at se frem til. Men ikke lige i ugerne efter maratonløbet. Køb det gerne i god tid INDEN dit maratonløb, så du ved der er noget i vente forude og en mening med at træne fremover.
  • Planlæg nogle sjove oplevelser i ugerne efter løbet, fx med venner og familie, så du har noget fedt at se frem til.
  • Vær en del af et løbefællesskab, hvis du ikke allerede er det. Så får din træning nogle flere perspektiver.
  • Hjælp en anden løber til at nå sine mål. Du har både viden og god form! At løbe som hare for en anden til et løb, eller at dele ud af din viden, har store fordele på humørfronten.
  • Prøv en tid at løbe en helt anden distance eller et andet type løb end maratondistancen (fx trailløb, trappeløb…)
  • Prøv gerne alternative sportsgrene af, og vend tilbage til løb, når du er klar.

Er du hårdt ramt af negative tanker, så søg gerne støtte hos andre løbere. Selvom det er lidt tabubelagt at virke nedtrykt, fremfor at løbe rundt som en anden Tarzan og banke sig på brystet over ens store præstation,  så er der VIRKELIG mange løbere, der har oplevet det her.

Og husk så på, at det vil passere!

Kom meget gerne med kommentarer via facebookopslaget til dette indlæg, hvis du har nogle gode råd eller oplevelser med reaktioner efter en stor præstation. Det vil hjælpe andre mennesker!

Og hav så et fantastisk løb allesammen. Jeg hepper fra Dronning Louises Bro, som jeg har tradition for 🙂
Fortsat god træning!
Julie

 

Nye udfordringer er godt for sjælen!