Selv som løbecoach og træner, kan jeg ofte fisolofere over, om jeg tilrettelægger min træning rigtig. Normalt er året bygget op med vinterens grundtræning og sommerhalvårets specifikke træning mod et mål. Men faktum er, at jeg kan få ligeså meget kriller i maven over det lokale Moseløb, hvor mormor og morfar vinker, som et VM i halvmaraton. Siden nytår har jeg stillet op i omtrent 10 forskellige motionsløb, og der er stadig en del i kalenderen for resten af året. Min udfordring går på at udvælge de løb hvor jeg skal “peake”. Og så se de andre løb, som en del af min træning, hvor jeg ikke giver mig selv maksimalt.

Min egen træning har ikke været 100% målrettet mod noget specifikt, fordi alle konkurrencerne er sjove for mig. Stiller jeg op i et løb hver anden til tredje uge, så er jeg ofte i nedtrapning i dagene op til løbet eller i restitution ovenpå et løb. På den måde smadrer det min egen træningsplan ret ofte. Jeg går nok mere op i restitution end mange andre, og kan derfor også ofte springe en træningsdag over, hvis jeg føler behov for det.

Hvis jeg vil udvikle mig og kunne løbe endnu stærkere, kræver det noget struktur, og ligesom alle andre intelligente mennesker, så har jeg også behov for socialt engagement og samvær og én at sparre med og svinge pisken – som ikke er mig selv.

Derfor har jeg besluttet mig for at starte i en atletikklub igen, som da jeg var barn og ung 🙂 Når jeg vælger at løbe i en klub og ikke på et løbehold, så skyldes det flere ting:

* Som mange andre, er jeg ikke i færd med at forsøge mig med længere distancer, men snarere nogle kortere. Såsom 1500 m og 3000 m. Og naturligvis 5000 m.

* Min fetish for pigsko og baneløb. Og man kan kun stille op i den slags løb, som medlem af en klub.

* Jeg vil prøve at slå Sara Slott i hækkeløb…. Nej, jeg har for stor skræk for de hække!!!! De er årsag til mange skræmmer i min barndoms atletikhistorie i AIK på Genforeningspladsen og KIF på Østerbro. Lidt det samme med højdespring, hvor jeg rent faktisk formåede at lande så meget ovenpå stangen at den ikke røg ned, men gav mig en skræk i livet for den ondskabsfulde jerntingest. Men jeg er fascineret af sportsgrenen “Atletik” all over, og var en glimrende kuglestøder engang, trods spaghettiarme.

I første omgang har jeg aftalt med FIF (Frederiksberg), at jeg dukker op til nogle tirsdagsintervaller med det hold, som de har rådgivet mig til at starte på. Det bliver super spændende. FIF er en lille klub sammenlignet med Sparta, som også er med i mine overvejelser. FIF ligger godt placeret i forhold til min bopæl og har også et børnehold, hvor min datter Anna formodentlig skal starte.

Jeg har selvfølgelig stadig mit Copenhagen Half Marathon i september, som jeg fra nu af vil målrette min træning efter, men herefter vil jeg være lidt mere alsidig, end mine sædvanlige 5 km løb.

Jeg vil fortsat stille op som Team Kaiser Sport atlet til alle motionsløb og i mit GORE RUNNING WEAR tøj og BROOKS løbesko. Men i FIF klubtøj, til stævner på bane- såfremt jeg overlever de der tirsdagsintervaller, som lyder….lad os sige udfordrende.

Men først og fremmest skal jeg teste det af, for at se om atletik stadig brænder i mig.