Mon der er andre end mig der vralter rundt, og ligner en der har skidt i bukserne i dag?
Ovenpå en urolig nat, hvor adrenalinen og svedproduktionen har kørt på højtryk, smækkede jeg i morges benene ud over sengekanten, og kunne konstatere, at jeg ikke kun havde drømt at jeg løb Cph Half Marathon i går. Musklerne strammede sig sammen fra læggene til midt på lårene, i begyndende kramper, og besværliggjorde turen ned fra 1. sal en del. Rune var allerede smuttet i bad, så jeg så ikke kun ynkelig ud for opmærksomhedens skyld!
Jeg vil dog kategorisere det som en “glad smerte”, da det er forbipasserende og vidner om at løbet i går er “veloverstået”.

Løbsberetning
Af respekt for, at I som læsere, har andet at tage jer til end at læse om mig og min blå tånegl, så gør jeg det kort og præcist og inddeler min oplevelse i nogle kategorier med karakteren 1-10 (hvor 1 er røv og 10 er wow). For at det giver mening, så var min oprindelige målsætning at komme under 1:30:45 (PR fra 2014), så jeg forsøgte bindegalt og lettere urealistisk at komme under 1:30 i går ved at følge ballonerne, men kom ind på 1:34:21. Er jeg skuffet over mig selv? Næeh….

  • Min egen træningsindsats i perioden op til løbet: 4 (jeg har løbet ustabilt og ikke fastholdt min træningsplan, men brugt størstedelen af mine træningspas med at træne andre og har givet varme, regn, travlhed og andet udefrakommende skylden for mit træningssløseri. Det er hårdt fysisk og mentalt at skulle præstere på løbefronten året rundt, år for år, og 2018 har været lidt vindomsust på nogle andre måder, der har krævet min opmærksomhed. Tænker at 2019 bliver et bedre løbeår for mig)
  • Dagsform i forhold til reel form: 8 (efter et par uger med bly i benene, var jeg mere ovre i noget letmetal i går)
  • Mit eget løbsresultat: 8 (Vurderet på mit humør undervejs og set i lyset af formen generelt)
  • Løbs-taktik: 3 (Jeg lagde helt klart for optimistisk ud ift. det reelt mulige, men havde lyst til at give den et skud, da det er for sent at indhente en god tid, hvis jeg nu alligevel havde undervurderet min egen form. Dumt! Jeg gik lettere kold for foden af Frederiksberg Alle, og løb resten af ruten i et noget lavere tempo uden at presse mig selv yderligere.)
  • Mental tilstand: 9 (på trods af at det slet ikke gik som ønsket, men mere som hvad der var realistisk, så nød jeg både at løbe makkerløb med Anita Buskov indtil 10 km mærket, og herefter at løbe som kroppen havde lyst til. Det gav et stort overskud på to forskellige måder)
  • Socialt: 10 (Som træner havde jeg nogle seje løbere med, som jeg var mindst ligeså optaget af, skulle have en god oplevelse, og at have fulgt dem i hele forløbet og opleve dem komme glade i mål, var det hele værd!)
  • Cph Half-oplevelsen som helhed: 10 (det er ikke matematisk muligt at se en sammenhæng mellem ovenstående karakterer og min slutkarakter, men jeg havde en FEST uden lige, og har lært meget, som jeg er klar til at tage med mig videre på min løbevej. I øvrigt var Expoen super god, løbet velarrangeret og stemningen i top overalt).Over and out! Næste fokus er Eremitageløbet, som jeg glæder mig vildt meget til. Håber vi ses til 50 års jubilæet derude i Dyrehaven 🙂