Brønshøjløberne er en lokal løbeklub, som er stiftet af løbecoach Julie Carl. Den opstod i august 2021 under coronanedlukningen, hvor den blev kaldtes Brönsløberne, idet vi holdt til i den daværende Cafe Bröns på Frederiksundsvej. Siden januar 2023 har klubben heddet Brønshøjløberne og har klubhus i lokalerne hus Kaiser Sport & Ortopædi på Frederikssundsvej 128. Her mødes løberne hver tirsdag kl. 17.00 inden holdene med holdkaptajner løber afsted.
Hygge og fællesskab er i højsædet på alle hold og vi differentierer os mellem 3 forskellige træningsniveauer. Brønshøjløberne er for alle slags løbere og på den måde kan alle få den løbetræning der passer til niveauet eller dagsformen.
Man er altid velkommen til at få en gratis smagsprøve på en tirsdagstræning og man dukker bare op. Hiv gerne lige fat i Julie eller en af holdkaptajnerne eller skriv evt. på forhånd til runforfun@ juliecarl.dk.
Hvis du vil vide mere eller meldes ind i Brønshøjløberne, så klik her. Hvis du kommer hver uge, vil det være en fordel af tilmelde dig til et fast medlemsskab. Men er du ikke i stand til at komme så hyppigt, vil det være oplagt at vælge at komme med på en dagsbillet.
Uanset de åbenlyse fordele ved at joine Brønshøjløberne – såsom en bunke nye gode venner, en god kondition og at gøre tirsdag til ugens bedste dag, så får du fede rabatter på tøj og sko mv. hos Kaiser Sport, rabat på personlig træning hos Julie, mulighed for at være med til månedlig fællesspisning, happy hour, sommerfest, julegløgg og meget andet.
Har du spørgsmål, så kontakt Julie her.
Læg en kommentar