Kaiser Sport og Ortopædi (KSO) er kendt og anerkendt for sammensmeltningen af klinikunivers for sundhedsfaglig behandling og et specialiseret butiksmiljø inden for løb, sport og gang. Deres speciale er foruden ortopædiske fodindlæg, også stor ekspertise indenfor løb og løbesko. Og alt det nyder Brønshøjløberne godt af!
Brønshøjløberne er også glade og stolte over samarbejdet med KSO, som foruden det at lægge lokaler til vores ‘klubhus’ på Frederikssundsvej 128 (Modsatte side af butikken) også står for særlige VIP-aftener med forkælelse og særlige rabatter for medlemmerne. KSO står også for vores fede medlemstøj, som kan bestilles 2 gange om året i forbindelse med VIP-aftenerne. Vip-aftenerne offentliggøres som begivenheder på vores officielle facebookside ‘Brønshøjløberne’.
Medlemmer får generelt 20% rabat* på tøj, sko og udstyr både i butikkerne og online. Mere info om dette kan findes på gruppen ‘Brønshøjløbernes Medlemmer’ på facebook.
Julie Carl har samarbejdet med KSO siden 2014, bla. som løber på Team Kaiser Sport, og i kraft af sin rolle som løbecoach. Hun har også tidligere arbejdet for KSO som digital redaktør i et barselsvikariat. Så det tætte samarbejde går mange år tilbage og derfor er det en stor glæde, at kunne dele det med alle medlemmerne i Brønshøjløberne.
* Rabatten gælder ikke gavekort, løbeure og behandlinger.
Læg en kommentar