Nu fik jeg fornylig sat fokus på 10 forhindringer, der kan betyde at man IKKE får løbet, og derfor må det være på sin plads, at se på hvorfor jeg egentlig selv løber og hvad der kan motivere til at komme afsted.
Mine 10 bedste grunde kommer her:
- Mer vil ha’ mer! Jo mere jeg løber, jo mere har jeg lyst til at løbe. Sagt på en anden måde, så er det selvforstærkende at være i god form, og helt vanedannende at få min motion. Det er i øvrigt videnskabelig bevist og ikke min helt egen opfindelse. I de perioder, hvor jeg tidligere i mit liv ikke trænede, var der ikke noget der ragede mig mere end løb. Selv ‘I Form’ var til at tænde op i brændeovnen med. Nu hvor interessen er tilbage, så opfanger mine antenner alt, hvor ordet løb indgår, og løb er et varmt samtaleemne, uanset hvor jeg bevæger mig hen. Hvad hjertet er fuldt af……
Derfor er mit råd bare at komme i gang og ikke vente på at lysten opstår af sig selv. - Humøret! Jeg har nok altid haft let til et godt grin, men smilet er blevet væsentlig bredere efter jeg er kommet i god form. Igen er der endorfiner på spil, men i lige så høj grad, har jeg en generelt god samvittighed over for min krop, fordi jeg passer på den. Samtidig får jeg clearet mine tanker, mens jeg løber og får fikset alverdens problemstillinger. Det giver mere overskud, og bedre humør.
- Meningsfuldhed! At finde mening med livet og de ting man putter i det, er nok ret individuelt. Ligesom det for nogen er meningsfyldt at skille en knallert ad og samle den igen, så finder jeg stor tilfredshed i at løbe. Ikke kun selve træningen, men det at have et mærkat som løber, og at have andet at snakke om end vejret. For mig som løbetræner, føler jeg at jeg kan give mine løbere en masse gode oplevelser, der bidrager til, at de når deres egne mål – og får et gladere og sundere liv. Det er fedt. Og det giver mening. Og så elsker jeg al den inspiration det har givet mig, til at få skrevet blogindlæg, artikler og en hulens masse opdateringer på de sociale medier.
- Forpligtelse – på den gode måde! At mødes med en løbemakker eller et hold, giver en positiv forpligtelse, som rækker ud over én selv. Jeg selv kan ikke så godt stoppe med at løbe fra den ene dag til den anden, da jeg endda både arbejder med løb i dagligdagen, skriver om løb, løbetræner med andre og er en del af Team Kaiser Sport, som jeg vægter højt. Det er mange forpligtelser, og dem kan jeg ikke ‘løbe’ fra. Forpligtelser kan også være drænende, men i 99% af tiden, elsker jeg den forpligtelse jeg selv har sat op her.
- Kroppen! Som jeg var inde på, bliver jeg i godt humør af at løbe, og den mentale sundhed er for mig endnu vigtigere end baller af stål. MEEEN, der er nu noget skønt ved at vide, at min krop bliver brugt fysisk, at blodtryk, hvilepuls og kolesterol er i orden og at løbet er medvirkende til, at jeg (som regel) kan lukke øverste knap i mine jeans.
- Fællesskab! Jeg kan ikke sige det nok, men som i en anden Avatarfilm, har vi alle et fælles løber-hjerte der banker i os. Vi bliver forbundet på tværs af køn, alder, uddannelse, miljø, kultur, økonomi og interesser i øvrigt. Og det er bare SÅ fedt! Løbere giver ikke håndtryk, men high fives, og vi hilser ofte på hinanden på løbestierne, selvom vi ikke kender hinanden. Kigger på hinanden med det dér blik i øjnene: ‘Yes – vi løber’.
- Udstyr! Jeg er temmelig priviligeret i og med at jeg har Kaiser Sport og Ortopædi som sponsor. Jeg føler mig lige så heldig i dag, som for 3 år siden, hvor jeg kom på Team Kaiser Sport og det kribler stadig i mig, når jeg hopper i et par nye løbesko eller får en sending af lækkert løbetøj fra PUMA. Jeg ELSKER at kunne klæde mig i det tøj, der passer bedst til vejret eller mit temperament den dag. Før jeg blev sponsoreret, var jeg også ellevild, hvis jeg havde købt et par fede tights eller sko. Dengang havde jeg dog ikke så meget at veksle imellem, så udvalget var begrænset. Min pointe er, at det af klæde sig i det rette udstyr uanset regn, blæst eller solskinsvejr, er en enorm stor motivationsfaktor for at komme afsted. Jeg tror, at en af grundene til at jeg ALDIG løb om vinteren før hen, var at jeg ikke havde noget tøj, der passede til en tur om mosen i minus 5 grader. Man kan komme langt med en god løbetøjs-basis-garderobe, som består i at kunne klæde sig i flere lag til årstiderne.
- Håb! Jeg løb i dag og tænkte over hvilken grundfølelse det giver mig at løbe, og mine tanker kredsede om ordet ‘håb’. At håbe at min form og udholdenhed udvikler sig, at håbe at jeg en dag kan slå rekorder igen, at håbe på, at jeg er i en udvikling, at håbe det gør mig godt at løbe og fører mig hen mod noget…. Det er noget der giver mig motivation, at have håbet med i mine betragtninger.
Set fra den positive psykologis vinkel, så har ‘håb’ en temmelig stor betydning for menneskets trivsel, fordi det knytter sig til optimisme. Man kan kalde det en personlig regnbue i sindet. At håbe er mere usikkert end at forvente, og det føles ikke helt så voldsomt ikke at nå et mål, som skuffelsen ved at noget forventet ikke sker. At kunne håbe, er på mange måder en rigtig god egenskab og noget som visse personer er mere tilbøjelige til end andre. Håb vil være knyttet til noget positivt, hvorimod forventning kan gå begge retninger. Fx. håber jeg at vinde Frost Cup, men forventer det ikke 😉 - Nemt! Det er bare på med løbeskoene og ud af klappen. Nemmere og mere fleksibel motionsform findes ikke, og det er i sig selv attraktivt at tænke på. Bliver der for mange forhindringer i form af at skulle pakke træningstaske, finde heeeeeele vejen ned til træningscenteret/ridebanen/svømmehallen/golfbanen/tennisbanen, så ville mageligheden potentielt kunne vinde over det at træne. Måske er det derfor at jeg har valgt løb som træningsform.
- Naturen! Det lyder måske lidt øko-flipperagtigt, men at mærke årstidernes og vejrets skiften er en fantastisk ting ved at løbe – At bemærke rimfrosten i græsset, føle solens første varme stråler, høre fuglene der fløjter, mærke snotten ud af næsen, dufte blomsterne omkring mig eller at mærke kulden eller varmen i huden – Det er sgu at leve! Og jeg elsker det.Det var 10 af mine bedste grunde til at løbe og jeg kunne sagtens finde på flere. Hvad er dine grunde?[HUSK AT DU STADIG KAN NÅ AT DELTAGE I KONKURRENCEN OM 2 STARTNUMRE TIL TELENOR COPENHAGEN MARATHON 2018 PÅ MIN FACEBOOKSIDE INDTIL 4. NOVEMBER KL. 12]
Godt indlæg, masser man kan nikke genkendende til! 🙂
Jeg er også vild med udfordringen i at blive bedre, det er bare så motiverende i sig selv, at man kan mærke forbedringer, hvis man hænger i! At sætte mål og arbejde mod dem, synes jeg også er en stor del af grunden til jeg kommer afsted 😉
Tusinde tak Katharina! 🙂
Jeg har det på helt samme måde – også hvorfor en skadesperiode kan være hård ved motivationen. Men det er så fedt at mærke når man udvikler sig og bliver bedre.
Held og lykke med dine mål!
Julie
Hej Julie
Jeg bliver mega inspireret af dig og dine opslag og har selv været aktiv løber men er blevet ramt af det endeløse problem: skinnebens betændelse på tibias mediale side. Jeg har prøvet utallige pronationssko men er endnu ikke skades fri. Den sidste sko jeg løb i var en Gel-asics kayano 24 men nu har jeg ikke løbet i 1,5 måneder og kan mærke at nu skal der bare ske noget så jeg kan komme ud på stierne og deltage i nogle løb i den nye år!
Kan du anbefale en kyndig skoforhandler/fys/osteopat der kan hjælpe mig? Jeg bor i Holstebro og det må helst ikke være mere end en time væk.
Pleace hjælp en frustreret løber!
Venlig hilsen Kathrine Ørgaard
Hej Katrine
Tusinde tak for din besked. Jeg er glad for at kunne inspirere dig 🙂 Og det er noget skidt med skader. Jeg har selv haft skinnebensbetændelse det meste af mine aktive atletikdage, da jeg var yngre, så jeg ved hvad du kæmper med.
For mig var det skoene der gjorde udslaget, og efter en løbestilstest og et par nye sko, har jeg aldrig mærket til det mere, men der kan være mange grunde. Så du har ret i at en fys. vil være en god løsning.
Jeg synes du skal tage en tur til storbyen, og komme til Kaiser Sport og Ortopædi, som har landets bedste eksperter på løbefronten 🙂 Jeg kender desværre ikke nogle vest for Storebælt, så ellers må du nok google lidt eller forhøre dig rundt omkring. Jeg skriver, hvis jeg hører om nogen!
Pøj pøj med løbet!
Julie