Det er piece of cake, at sidde halvsnaldret nytårsaften med kransekage i mundvigene, og midt i en champagnebøvs love guld og grønne skove for det kommende og altid jomfrueligt perfekte år der netop har sat ind! Måske får man også lige en snert af den lykkerus, der kommer ud af at sige det højt, og mærker euforien ved tanken om at have smidt de uønskede kilo – eller som ryger at have kvittet smøgerne og fornemme lugtesansen vende retur og partnerens lyst til at kysse én igen, eller – for mit vedkommende at slå den sk… rekord fra 2014 til VM i halvmaraton, som jeg ikke har nærmet mig siden. Uden at kende statistikkerne, tror jeg at de fleste nytårsforsæt handler om vægttab, men hvis folk havde handlet mere end snakket, havde Danmark ikke en overvægtsproblematik på mere end 50%!
Blogindlægget her handler ikke om at tabe sig, men derimod at sætte fokus på det at sætte sig mål og være i stand til at holde dem, uden at knække halsen undervejs.

Er målet mon realistisk?
Hvis målet er sat urealistisk højt,  oplever vi ofte et nederlag meget hurtigt, så gør dig selv den tjeneste at sæt et mål realistisk fra starten, så du i det mindste har en chance.

Der sker tit det, at hvis vi ikke ser resultater nærmest dagligt, og så kan vi blive lidt firkantet inde i hovedet og et enten/eller kan opstå. “Typisk mig, jeg kan jo ikke gøre det”-tankerne, og så er det hele ligemeget. Det kræver motivation på den lange bane og ofte hårdt og vedvarende arbejde at nå sine mål. Når man er motiveret helt inde i marven, så overskygger det også de tanker der handler om hvorvidt man gider den dag eller ej. For det er bare noget man gør uden at sætte spørgsmålstegn. Når man når det stadie er alt fantastisk!

Men start med at finde et realistisk mål, eller hav en mængde delmål, som du kan hakke af undervejs. Alle disse ord er hørt før, og alligevel mister mange fokus efter 14 dage. Vi mennesker er nemlig så pokkers magelige og tænker ofte: “jeg gør det imorgen så!”. Men hvad hvis der kun var “én dag tilbage”  (Tak Nik og Jay)! 😉

Gør det sjovt!
Jeg er absolut ingen helgen, men døjer heldigvis ikke med overvægt. Til gengæld lander jeg pladask i alle mulige andre af livets fælder, som ligger strøet ud som et minetæppe. Hvis jeg var med i computerspillet ‘Mine Sweeper’ var jeg nok død nu.
Jeg aner ikke om jeg kommer til at slå min rekord til september, men jeg vil gøre vejen derhen så optimal som muligt, ved at gøre rejsen mest mulig appetitvækkende:

Min egen opskrift på at holde fast: (Som kan omsættes til mange andre ting end løb):
1. Jeg sørger for, at der er en konkret plan, så jeg dybest set kan have hovedet under armen og ikke bruger for meget mental energi på at sætte i gang.

2. Der skal variation til. Jeg keder mig ekstremt, hvis det bliver det samme igen og igen. Jeg løber fx sjældent den samme typer intervaller to gange på en måned, så jeg løber nye ruter, andre stier, hen over græsplæner, op ad en trappe, rundt om huset 5 gange (det sidste mest hvis der mangler 250 meter på gps for at jeg kan runde op til et helt antal kilometer!), alene, sammen med andre osv osv.

3. Pauser, pauser, pauser! Er man den mindste smule tilbøjelig til at tro på yin og yang, så skal man aldrig tømme bægeret 100% under en træning. Jeg stopper gerne undervejs, hvis jeg lige føler for det. Jeg tvivler også på, at min form bliver forringet, hvis jeg ikke står og hopper på stedet, når et lyskryds er rødt. Nyd pausen og lad op i det øjeblik det varer. Det kommer tifold tilbage i form af mere overskud.

4. Mere pause: Undgå at overdrive træningen og nyd dine dage, hvor du ikke træner. Det er her formen bygges op, og ens krop og sind forbereder det næste træningspas i en endnu stærkere udgave af sig selv.

5.  Jeg tager mig selv seriøst, men højtideligt! Det gælder ikke OL, så slap nu af og nyd også livet 🙂 Et par smuttere i ny og næ er sundt for sjælen, og godt for de mennesker du omgås 🙂

6. Når jeg ikke i mål som ønsket på selve dagen, så skal jeg tænke på, at rejsen har været en fed oplevelse i sig selv – og så fortsætter jeg hvor jeg slap eller giver vejret skylden!


Held og lykke med at nå dine egne mål og hav det sjovt på vejen derhen 🙂

Ps. mit seneste halvmaraton blev løbet i 2016, og der gik det absolut ikke som ønsket. Det kan du læse om i blogindlægget “Døde ben – men dog hjerneaktivitet”