Fra 1. oktober starter jeg som løbetræner og personlig træner i Hechmann Running🙂
Vidner på bloggen her, vil nok kunne bekræfte, at jeg altid har været varm fortaler for elitetræner Claus Hechmanns træningmetoder og nu kan jeg så offentliggøre vores samarbejde. Claus har desuden skrevet bestsellerbogen “Løb som eliten”, som jeg bla. selv har udråbt som løbebibelen 🙂
Jeg mødtes i dag med Claus Hechmann og Anna Holm Baumeister, der er eliteløber, arbejder i Hechmann Running og står for al kommunikation i virksomheden. Vi blev enige om en virkelig fin aftale som starter 1. oktober.
Kort fortalt går Hechmann Running og min rolle ud på følgende
Kort om Hechmann-metoden
Der er grundlæggende tre elementer i Hechmann-metoden, som træningen skal bygges op omkring.
- Rolige løbeture
Det rolige joggetempo udgør omkring 70 procent af træningen. Hvor hurtigt dit personlige joggetempo er, afhænger af din nuværende form og evne til at forbrænde fedt, men regn med, at det er 1,5 til 2 minutter langsommere pr. km end dit 5-km-tempo. Løber du 5 km på over 25 minutter, eller er du nybegynder, kan du overveje rask gang i stedet for jog. - Tærskeltræning
Ud over joggetempoet skal du løbe en del kilometer i maratontempo og halvmaratontempo. Træning i disse tempi flytter grænsen for, hvornår dine muskler begynder at syre til, og hvor længe du kan holde et friskt tempo. Kender du ikke dit maratontempo, vil det typisk være 50- 60 sekunder langsommere pr. km. end dit 5-km-tempo, mens dit halvmaratontempo er 30-40 sekunder langsommere. - Sprinttræning
Endelig skal du lave en stribe løbetekniske øvelser, fx hælspark, knæløft og fodledsjog samt sprintøvelser. Typisk løbes 6-10 sprintøvelser af 10-20 sekunders varighed adskilt af en lang pause på 2-3 minutter. Fokus er på acceleration og god, effektiv løbeteknik. Det handler ikke om maksimal intensitet. Pointen med øvelserne er at forbedre din løbeteknik og give dig hurtigere fødder.
Kæmpe tillykke Julie…. Det er SÅ fortjent og fedt at høre og glæder mig til at læse meget mere om det i fremtiden!