Sjældent har jeg haft så voldsom hjerneaktivitet under et løb, som jeg oplevede under Copenhagen Half Marathon i går. De sidste par kilometer var det nok også det eneste sted i kroppen, at der overhovedet var aktivitet, for det er de længste kilometer jeg nogensinde har løbet. Men fra 13 km og hjem, var jeg både mentalt og fysisk presset, og overvejede kraftigt at udgå. Tempoet blev sænket helt per automatik, da jeg besluttede mig for pænt at sige farvel og tak til mine to dedikerede harer, (Peter Paldan Sørensen fra Team Kaiser Sport og Mickey Haakansson fra FIF) ved Fisketorvet. De havde ellers gjort det godt, ved at bryde vinden, bane vej, give mellemtider eller sige ‘hold kæft’ hvis jeg snakkede. Følte mig top privilegeret og holdt ud så længe jeg kunne, for ikke at skuffe dem!
Jeg har selvfølgelig ransaget mig selv, for at finde årsagen til min udbrændthed. Der er flere mulige grunde:
* Af erfaring fra mine tidligere halvmaratonløb, rammes jeg af voldsomt sidestik, når jeg har drukket vand under løbet eller indtaget energi i form af gels. Det har flere gange kostet mig mange minutter, selvom der har været god energi i benene.
Under træning indtager jeg sjældent noget på mine 18 km løbeture, og det volder ingen problemer. Derfor havde jeg besluttet mig for, at jeg ville forsøge at undlade indtag af energi eller væske, med mindre jeg kunne mærke behov for det. Min ekstreme sult og tørst sidst i løbet, har tydet på, at det var en virkelig dårlig strategi, også selv om jeg sjældent sveder særlig meget. Jeg tænker aldrig på mad eller drikke under konkurrence, og kan have direkte lede over for madlugt, når jeg er presset. I går kunne jeg kun tænke på en kæmpe stor iskold Coca Cola fra McDonalds. Sådan en med store bløde bobler og gerne i 1 liter bæger. Og en stor baconburger med hele svineriet. Fik købt en cola og halalburger uden bacon på Nørrebrogade, da jeg cyklede hjem, så drømmen gik næsten i opfyldelse 🙂
* En anden og helt indiskutabelt grund, der rent matematisk har kostet mig mindst 1 1/2 minut, skyldes, at jeg fortsat ligger 2-3 kilo over den vægt jeg vejede ved VM i halvmaraton i 2014. Hovedreglen lyder, at 1 kg vægtstigning giver 2,5 sekunder ekstra per kilometer. Det er immervæk meget. Tør dårligt at skrive om min vægt her, af frygt for at støde nogen – det er jo Danmark vi lever i 😉 Men det er de tørre facts.
* Min dagsform har ikke været den bedste, og vi lagde måske for hårdt ud i 4.13 de første mange kilometer. Det har været for ambitiøst på dagen, og jeg kunne ikke holde pace og var presset fysisk. Også mentalt, da det føltes som meget langt hjem, da vi kun var halvvejs. Jeg mistede derfor modet og vidste at løbet for PR under de 1.30.45 var kørt. Dermed faldt min motivation brat, og resten skulle bare overstås.
Og hvad kan jeg så bruge det til? Ikke en hujende fis lige i dag, men jeg vil lære af mine valg, til næste gang jeg løber et halvmaraton. Skal så meget lave comeback.
Og så vil jeg gerne takke alle jer, der har opmuntret mig med super skønne kommentarer på Facebook og Instagram 🙂 Og tillykke til alle der gennemførte uanset PR eller ej!
Når nu jeg er ved lykønskninger og den slags, så vil jeg gerne lige rose og takke Kaiser Sport & Ortopædi for alt det lækre udstyr, de altid sørger for, at jeg kan løbe i, så jeg føler mig allermest komfortabel på den velklædte måde 🙂 Og en kæmpe tak til Zebla, hvis ‘Buksefedt’ var masseret så grundigt ind i mine hårdhudede løbefødder, at jeg for første gang undgik både ømme negle og blodvabler. HURRA for det!
Mit næste løb, bliver med stor sandsynlighed ‘I Form Hjerteløb’ i Charlottenlund, søndag den 2. oktober. Jeg håber, at kunne forsvare min vindertitel fra sidste år, da det er på hofdistancen 5 km 🙂
Læg en kommentar