Jeg taler ofte med folk om valg af underlag når de løber. Det er noget der for mange mennesker fylder noget. Særligt hvis man lider eller har lidt af fx. skinnebensbetændelse eller løberknæ. Jeg lider heldigvis selv ikke af nogen af delene, så jeg har måtte bruge Mr. Google for at finde evidens på området.
Løbebånd er det værste:
Et studie udført fra Hong Kong Universitys afdeling for sportsvidenskab konkluderede at løbebånd var det mest uhensigtsmæssige, da løbere i gennemsnit flexede deres knæ 6% mere sammenlignet med flade naturlige underlag. Desuden konkluderede studiet at løbestilen var mere unaturlig og løbeøkonomien væsentligt dårligere på løbebånd sammenlignet med asfalt, græs og grus. Græs var det mest skånsomme underlag i forhold til skader i foden og anklerne.
Bløde underlag: Bløde underlag er typisk græs, grus, sand, jord, bjergsider, atletikbaner m.fl.
Mange atleter fokuserer på at træne meget på græs for at mindske skadesrisikoen og optimere løbestilen. Hvis jeg selv løber om mosen hvor der er grussti, vælger jeg altid græsset i siden til mine lunteture. Skal der fart på snupper jeg gruset.
Hårde underlag:
Asfalt, beton, fortov, cykelstier m.fl.Fordelen ved de hårde underlag er, at du her kan opnå høj hastighed og god kontrol over dit løb, hvor skovstier typisk er ujævne og utilregnelige. Det vil typisk være på de hårdeste underlag at du løber de hurtigste tider.
For hurtig øgning i antallet af kilometer i den ugentlig træning, og om løberen tidligere har haft mange skader. Og så var der en negativ sammenhæng mellem hvor længe en person har løbetrænet – jo flere år du har trænet, desto lavere er risikoen for skader. Det er vand på møllen til at få lagt et træningsprogram 🙂
Øhh… Hvad var så det bedste underlag ??
Hej Jann 🙂 “Variation” er det bedste underlag 🙂 Løbebånd det værste for knæene og asfalt hårdt for fødderne. Men veksler man, ligesom forskellige sko er det bedste, så skulle skaderne ikke så let forekomme. Gav det mening? Kh Julie