Jeg taler ofte med folk om valg af underlag når de løber. Det er noget der for mange mennesker fylder noget. Særligt hvis man lider eller har lidt af fx. skinnebensbetændelse eller løberknæ. Jeg lider heldigvis selv ikke af nogen af delene, så jeg har måtte bruge Mr. Google for at finde evidens på området.

Løbebånd er det værste:
Et studie udført fra Hong Kong Universitys afdeling for sportsvidenskab konkluderede at løbebånd var det mest uhensigtsmæssige, da løbere i gennemsnit flexede deres knæ 6% mere sammenlignet med flade naturlige underlag. Desuden konkluderede studiet at løbestilen var mere unaturlig og løbeøkonomien væsentligt dårligere på løbebånd sammenlignet med asfalt, græs og grus. Græs var det mest skånsomme underlag i forhold til skader i foden og anklerne.

Det passer mig selv storartet at vide at løbebånd er det mindst skånsomme, for det skal saftsusemig være storm af orkanstyrke for at hive mig op på sådan et bånd. Men så er der nok udgangsforbud?……Der er så vindstille derinde i fitnesscenteret, at mit lange pandehår konsekvent søger ind i mund og næse når jeg løber, luften er tør, andres indtørrede salte svedplamager ligger i flager rundt omkring og tiden snegler sig afsted. Men joooo, jeg bruger det ind imellem af nød, og har fuld respekt for at mange elsker løbebåndet.
Men først og fremmest tyder undersøgelser på at variation er nøgleordet. Vælg forskelligt underlag, hældning og terræn for at styrke fodens muskler.

Bløde underlag: Bløde underlag er typisk græs, grus, sand, jord, bjergsider, atletikbaner m.fl.
Mange atleter fokuserer på at træne meget på græs for at mindske skadesrisikoen og optimere løbestilen. Hvis jeg selv løber om mosen hvor der er grussti, vælger jeg altid græsset i siden til mine lunteture. Skal der fart på snupper jeg gruset.

Hårde underlag:
Asfalt, beton, fortov, cykelstier m.fl.Fordelen ved de hårde underlag er, at du her kan opnå høj hastighed og god kontrol over dit løb, hvor skovstier typisk er ujævne og utilregnelige. Det vil typisk være på de hårdeste underlag at du løber de hurtigste tider.

Når alt det her så er sagt, så er den største skadesrisiko ved løb:
For hurtig øgning i antallet af kilometer i den ugentlig træning, og om løberen tidligere har haft mange skader. Og så var der en negativ sammenhæng mellem hvor længe en person har løbetrænet – jo flere år du har trænet, desto lavere er risikoen for skader. Det er vand på møllen til at få lagt et træningsprogram 🙂
Næste gang jeg skal løbe stærkt og på hårdt underlag er til Spartas MINI Havneløb den 13. august. Hvis du skal vinde et startnummer til løbet her på bloggen, så hold øje med mit næste blogindlæg.