Jeg er hende poptøsen, der altid har hængt ind over dj-pulten på diskotekerne, med 500 forslag til det næste hit, og er sikker på at min musiksmag rammer ALLE på dansegulvet! Derfor har jeg sammensat dette årtusindes bedste samling af løbehits og kreeret en særlig playlist på Spotify, som du kan downloade. Døbt: Julles Løbehits 

Mon ikke vi har en Ugens Uundgåelige deriblandt? 🙂

Rent statistisk ved jeg, at størstedelen af mine bloglæsere er mellem 39-45 år og en næsten ligelig fordeling af mænd og kvinder. Så forhåbentlig skræmmer jeg ikke nogen væk. I hverdagen hører jeg primært den nyeste pop, og deler smag med min 11 årige datter, men da jeg sad med playlisten må jeg indrømme at jeg blev optaget lidt af min ungdom i slut 80érne og 90érne 🙂 Så desværre må jeg skuffe mit yngste publikum; Markus og Martinus kommer først med på min næste playlist!

Men jeg har også fået stor inspiration fra den konkurrence jeg havde på bloggen her i vinter, hvor I som læsere kunne vinde et Miiego headset ved at fortælle hvilket musiknummer I helst ville høre. Så hits´ene er samlet efter et kig helt ned i netop de lister, samt fra de fjerneste afkroge af min hukommelse fra min festlige ungdom (hvor gamacher, benvarmere og walkmen ikke var retro –  men normalt). Listen er ikke udarbejdet, så den passer med præcis 180 skridt i minuttet, men bare udfra at man bliver glad i låget!

Nu vil mine ‘Hungry eyes’  svømme væk i Spotifys fristelser, som den uendelig store lørdagsslikskål den er….. 🙂