Træningen mod Copenhagen Halfmarathon den 13. september er for længst skudt i gang, og inden jeg starter nedtrapning halvanden uge før løbet, skal der løbes nogle lange ture. Så når nu man som jeg har Kaiser Sport et stenkast fra mit hjem og gerne vil være god ved mine fødder, så har jeg været et smut inde til lidt kyndig vejledning.
Selve konkurrenceskoen har jeg jo allerede styr på. Det er mine Brooks T7, som I allerede har stiftet bekendtskab med her på bloggen.
Løbestilstesten havde til formål at pege på to par gode sko, som kan jeg kan veksle mellem på mine forskellige træningsture.
Fra naturens hånd, falder jeg ret kraftigt indad og laver en såkaldt overpronation. Det er ikke noget jeg mærker til selv, men da jeg var yngre og løb i de samme sko i minimum 5 år sommer og vinter, led jeg en del af skinnebensbetændelse. I wonder why?
Det forsvandt øjeblikkeligt, da jeg som femogtyveårig blev testet i Kaiser Sport og fik et par sko der både kunne rette mig lidt op og samtidig give mig noget god stødabsorbering. Nu er jeg jo fyldt “lyvertyve” (38 år…Red.) og har ikke siden dengang haft problemer med ben eller fødder.
I weekendens løbestilstest fik jeg filmet mine fødder og ankler i de mange par sko jeg blev præsenteret for. Valget faldt ikke så mærkeligt på et par Brooks Vapor 2, som fint fik tilrettet mine elastiske ankler. Det andet par faldt atypisk nok på Brooks Transcend 2 som jeg faldt ind i, men som sad helt vidunderligt på foden. Den er til en neutral løbestil, men har en unik stødabsorbering. Komforten i skoen er et vigtigt parameter, og eftersom jeg kommer til at veksle mellem skoene på alle mine ture, så ser jeg det blot som en fordel at jeg belaster mig selv forskelligt. Faktisk er det samme pointe, som jeg skrev om med valg af løbeunderlag: Variation er den rette løsning for at undgå skader (og jeg insisterede ret kraftigt på at skoen var god for mig, da den var lidt udover det sædvanlige at få anbefalet).
Vil du se et lille klip fra lunteturen på løbebånd i Transcend 2, så klik her
Min lillebror Morten Carl, vil snart gæsteblogge her på siden og fortælle lidt om hvordan du kan undgå skader. Morten læser til fysioterapeut og har også en uddannelse som kostvejleder. Her kan du bla. læse hans indlæg om opskriften på den perfekte restitutionskost
Læg en kommentar