En uges ferie på Gran Canaria var nok til at komme hjem med en kulør der var 2000% over den gråhvide jeg havde før afrejsen. Optimistisk stikker man så snuden ud af flyet i Kastrup, i tiltro til at foråret også er kommet til Danmark. Nærehårene stivner straks, og efter en hurtigt tur på de sociale medier (efter en uges digitalcølibat), kan jeg så forstå, at det har været et lettere bøvlet vejr herhjemme hele den uge! Jeg synes nu at vi danskere har fortjent et ordentlig skud sol, ovenpå sidste års våde sommer og sen-istid her i marts. Men hvem pokker skal man sende klagen til? Men om ikke andet er der noget at snakke om…

Og apropos snakke, så er det på tide at snakke om de mål der er sat for året! Godt nok har jeg ikke selv haft tid til megen aktivitet her på bloggen i den sidste måned, men til gengæld har jeg fået trænet. Hva med dig?
Jeg er ikke gået målrettet igang med træningen op til Cph Half Marathon i september endnu, men min nye bedste ven, Claus Hechmann, sagde for et par uger siden, at jeg godt kan vente med den specifikke træning til omkring juni måned. Jeg skal naturligvis ikke hvile på laurbærene, men har selv valgt at drosle lidt ned for intensiteten i de sidste par uger efter Frost Cup, hvor jeg var så ‘heldig’ at løbe med 2. pladsen på 5 km. Nu skal jeg så lige op på dupperne igen efter ferien, så jeg kan fastholde formen.

 

Løbeøkonomitest

Hechmanns Løbeøkonomitest

Sprog
Nu vi er ved snak om løb, så har jeg bemærket en tendens der er eskaleret voldsomt over specielt det sidste år på de sociale medier: Folk skriver på engelsk!
Med fare for at lyde fordansket: Hvorfor?

Jeg er villig til at lave en rundspørge her i forummet:
Would U like me to sprechen dansk, english eller deutsch fremover? (svar gerne på Facebook)

Jeg fik sagt ‘die Vater’ til tyskeksamen i 3. g. Det var lidt noget lort…..ja, undskyld mit fransk!