Kaiser Sport & Ortopædi, har sikret mig en sponsoraftale på løbesko, så jeg fremover løber i Brooks 🙂 Er vildt glad over det nye samarbejde, og glæder mig til at blive testet til de forskellige sko, jeg skal løb rundt i resten af året til både hverdag og “fest”.

Til de sidste par løb, har jeg stillet op i Brooks T7 Racer Unisex, og dem er jeg meget begejstret for og derfor glad for at jeg kan fortsætte med at løbe i. Har småluret lidt på hjemmesiden allerede, og der er flere af skoene som jeg håber passer godt til mine  fødder – fordi mit kvindegen har godkendt design og farver allerede.

brooks

Brooks er amerikansk og meget anerkendt for deres løbesko- og tøj. Deres slogan er “Run Happy”, så det passer som Hans i Grethe med min egen løbefilosofi 🙂

runhappy

De næste 14 dage befinder jeg mig med familie og venner på Bornholm, hvor første uge foregår i Hullehavn Camping i Svaneke og anden uge i hyggeligt byhus, også i Svaneke. Heldigvis lover DMI kun regn i den uge vi bor i telt. Men hva! Det er ferie og Bornholm er dejlig, også når det regner.

Løbehilsner og rigtig god sommer til jer alle sammen- og er jeg ikke på bloggen, kan I med garanti finde mig på Syd Øst for Paradis

sydost