Guleroden i enden, er oftest det der lokker allermest, når vi sætter os nogle mål. Den tendens havde jeg også i starten, da jeg for alvor gik i gang med at løbe målrettet for et par år siden. På en regnvejrsdag, en blæsevejrsdag, en snevejrsdag eller bare en dårlig dag, var det dog ikke altid nok kun at tænke på, at jeg ville blive sund af at løbe kontinuerligt eller at jeg om 4 måneder havde et mål om at komme under de 20 minutter på 5 km. Så for at trodse dårligt vejr og andre undskyldninger, så forsøgte jeg at blive bevidst om og holde af selve processen, netop for at fastholde min motivation.
Og nu er det OGSÅ blevet processen, der motiverer mig. Det kræver ændringer af vaner, og en beslutsom vedholdenhed i starten. Men når først det er blevet en vane, så er det ligeså almindeligt, som det at børste tænder. For når først jeg er faldet i søvn til søndagsfilmen, kan det være svært at bevæge mig helt ud på badeværelset – men af sted kommer jeg og stiller ikke spørgsmålstegn ved det.
Når det handler om løb, kan guleroden være mange ting, og løb kan derfor være både et mål i sig selv eller vejen til at nå et andet mål. Oftest er målet noget indirekte og har en anden årsag end den umiddelbare.
Ved løb kan vægttab være målet, og løbet er derfor midlet. Og præstation i form af en flot tid til et løb kan også være målet, da det tit handler om andres og ens egen anerkendelse. Jeg skriver fx. altid selv på Facebook, hvis jeg har slået min egen rekord eller vundet et løb. Jeg undlader som regel at skrive min tid, hvis løbet gik ringe. Det er nok ikke et tilfælde.
Men hvis jeg skal bevare min motivation til at løbe hele livet igennem, også når alderen presser og det er slut med at sætte rekorder, så handler det for mig også om allerede nu, at gøre selve processen “at løbetræne” til det fede.
Som oftest er jeg motiveret til at komme af sted og jeg nyder rent faktisk at løbe.
Jeg har prøvet at sætte ord på det der motiverer mig og får mig ud af døren HVER gang:
* at jeg får renset sindet, bliver i bedre humør og nyder naturen i al slags vejr. Derfor løber jeg yderst sjældent på løbebånd, da det ligefrem dræner mig for energi. Jeg elsker at se årstiderne skifte, og lige nu mærke det spæde forår.
* følelsen af stolthed over at trodse vejret eller en dårlig undskyldning
* at jeg holder min krop sund og spændstig lige nu og her og føler at jeg kender min krop rigtig godt. Måske lever jeg også længere, men det er så langsigtet, at jeg egentlig ikke vægter det spor lige nu.
* kan man ikke tale med folk om vejret, kan man altid tale om løb, og det giver derfor noget positivt indhold i mit liv, også på den korte bane
* det sociale aspekt og følelsen af at være en del af flokken, selvom jeg ofte løber alene.
* at netop denne løbetur har et overordnet formål og er et led i en træningsplan, som fører mod et andet mål.
* glæden over at løbe i noget lækkert tøj, skal man ikke kimse af, og det får jeg tit optur over både før og under turen. Herefter gælder det bare om at få det af 😉
Mentalt er der meget at hente ved at løbe, og det er ligefrem evidensbaseret viden, at motion og det at opholde sig udendørs gør én gladere. Jeg mediterer selv jævnligt, og og som oftest 12 minutter, som er det en dansk undersøgelse har vist, at der skal til for at få de positive effekter. Meditation er med til at skærpe opmærksomheden, og er en muskel i hjernen der kan trænes op. Det vil få dig i stand til at være mere til stede her og nu, og gøre dig mere robust, når lokummet brænder.
Jeg er selv uddannet i denne 12 minutters meditation, så vil du have linket til 12 minutter med Henning Davernes behagelige røst, så skriv en mail til mig på RunForFun@juliecarl.dk. Så sender jeg dig link og kode ganske gratis 🙂
Namasté og god weekend
Behøver der være en mening med galskaben?
Løber man for at bevise noget over for sig selv eller andre?
Da jeg i starten af 2013 besluttede mig for at ville løbe maraton senere samme år, der var det udelukkende målet der var det vigtigste, jeg ville bevise over for mig selv at jeg kunne gennemføre det jeg satte mig for. Da jeg krydsede målstregen efter 3:29:17 og fik medaljen om halsen brød jeg sammen af flere grunde; Hvad nu?, Jeg havde sgu gjort hvad jeg satte mig for, jeg havde indfriet de forventninger jeg havde til mig selv, og vigtigst af alt så var det et eller andet sted startskuddet til halvandet år hvor jeg var i fokus, hvor jeg blev klogere på mig selv.
I 2014 blev vejen målet, målet blev vejet 😉 (got it?) og nu fandt jeg ud af at jeg også kunne bruge mit løb til at reflektere, meditere og tømme hovedet for tanker og stress, oven i det fik jeg mere blod på tanden, begyndte at blive hurtigere, løbe med andre og det og de folk motiverede mig til at ville mere.
Det er fantastisk at være i god form, det er lækkert at have fysisk og mentalt overskud til at løbe 75+ km om ugen. Med det kommer mere eller mindre automatisk at jeg bliver mere sund i min livsstil da min krop nok skal fortælle om 27 flødeboller med marcipanbund er en pisse god eller dårlig idé. Jeg har en masse mål med mit løb, og jeg er et konkurrence menneske, så når nummeret sidder på brystet og jeg står ved startstregen, så skal der også sættes personlig rekord på distancen, HVER GANG. Hvis det ikke lykkes, så er jeg ved at blive så klog at vide at der er masser af omstændigheder der spiller ind, og det kan være de forkerte sokker eller jeg valgte de forkerte sko 🙂
Om det regner, sner, er 2 grader og storm eller 32 grader gør mig intet, jeg glæder mig til at hoppe i løbetøjet hver dag, og det målet for mig!
Helt enig Hasse! Og ens motivation kan også ændre sig fra tur til tur. Jeg er bestemt også motiveret af målet. Sålænge man ikke går ned med er brag hvis ens PR går fløjten;-) Men hvis processen i sig selv også er en sjov del af det hele, så begynder det at være fedt hele vejen rundt! 🙂