Her kan du genlæse, første del af det interview jeg lavede i 2015 med Mette Katrine Wallin (@metkatten) og Thomas Underbjerg Olesen (@9000running), som optakt til Copenhagen MarathonDe var begge så svineheldige, at vinde deres startnumre i en konkurrence her på bloggen, og også første gang jeg stiftede bekendskab med de to herlige væsener. Siden hen er der sket det, at de er blevet både hurtigere, slankere og mega populære på de sociale medier, hvilket jeg naturligvis tager 100% af æren for 😉

Mette er desuden kommet på Team Kaiser Sport sammen med hendes kompagnoner, Maj-Britt Hjøllund Petersen (@danish_runnergirl) og Susan Mortensen (@fit_er_mit_hit) fra løbefællesskabet ‘HolRun’. Jeg har måske haft en lillebitte andel i det, men det var ikke sket uden deres helt fantastiske energi og løbeentusiasme.

Anden del af interviewet kommer på i den kommende uge. God læselyst med første del her 🙂

 

 Mette Katrine Wallin

IMG_3963
“Jeg hedder Mette, er 44 år og gift med Stig. Sammen har vi døtrene Emma (som er 16 år, men udviklingsmæssigt betragteligt yngre, da hun har downs syndrom og autisme) og Selma (4 år). Vi bor på Tuse Næs ved Holbæk.
Jeg er uddannet historiker, men har arbejdet som journalist, indtil min redaktion blev nedlagt sidste år.
Nu leder jeg med lys og lygte efter job inden for kommunikation, web, formidling osv.”

Thomas Underbjerg Olesen

NCM Thomas Olesen

“Jeg bor i Aalborg sammen med min datter på 11 år. Jeg er 37 år og er inklusionspædagog på Gistrup Skole lige udenfor Aalborg. Jeg har en dejlig kæreste, der hedder Lea. Hun løber også og er i gang med at træne op til sit første halvmaraton og så er hun en kæmpe støtte – både ift. min løbetræning men også generelt.

Udover inklusion og pædagogik på jobbet og løbetræning i fritiden, fylder jeg min hverdag med at spille guitar, hører en masse musik og spiller også Playstation. Jeg elsker at bage og lave mad (dog med en noget flad indlæringskurve) og så er jeg en alvorlig serie-narkoman med The Walking Dead og Breaking Bad som de absolutte favoritter”.

Mine spørgsmål til Mette

Hvor motiveret er du til at løbe NCM på en skala fra 1-10?

10! Havde på forhånd besluttet mig for, at jeg skulle løbe mit første maraton i år, men efter rygestop er der røget en del ekstra kilo på, og min motivation til at smide dem er desværre ret begrænset, så havde egentlig udskudt projekt maraton til efteråret. Men efter at have vundet startnummer, har jeg kastet mig over maratontræningen med stor iver, og jeg er virkelig voldsomt motiveret! 🙂

Ville du løbe i Eva-kostume til NCM, hvis det var et krav eller kun hvis du fik en million kroner for det? (Jeg skal bare se hvor motiveret du egentlig er 😉

Ja, det ville jeg, men det ville være en gru for både tilskuere og mig selv 😉  – Har været meget tykkere end jeg er nu, så der ville være en vis fare for overeksponering af løs hud – og det ville næppe være rart hverken at se på eller løbe med.

Hvor ofte løber du og har du altid løbet?

Jeg har aldrig i mit liv dyrket sport eller motion. Har nærmest kun haft hån til overs for dem, der gad okse storsvedende og prustende rundt. Men så blev jeg pludselig en dag en af dem … Jeg var 41, da jeg iførte mig løbetøj og tøffede ud på min første tur. (3 km på 23 minutter …) Jeg troede, jeg skulle dø! Kunne nærmest ikke gå de næste par dage. Men jeg havde besluttet mig for, at NU skulle det være, så jeg holdt fast, og siden første tur i april 2012 har jeg løbet hver eneste uge. De første mange måneder på ren stædighed, men pludselig en dag opdagede jeg, at var i gang med at tage tøjet på af ren og skær lyst. Og det har i høj grad været den, der siden har drevet værket 🙂

Jeg løber 3/5 gange om ugen. I starten var målet bare at kunne løbe 5. Så var målet at kommer under 30 min. på de 5. Så under 25. Så op på 10, så et halvmaraton. Og nu et maraton. Hvis det fortsætter, ender jeg med ultra 😉 Jeg har hele tiden været motiveret af at kunne se fremskridt og har haft Endomondo med mig fra allerførste tur. Efter rygestop og flere kilo, er jeg gået mærkbart ned i hastighed, hvilket jeg oprigtig talt er pisseirriteret over. Men jeg har fundet ud af, at det også er ganske motiverende at skulle løbe længere.

Træner du efter et program?

Nej, ikke rigtig. Jeg bliver kontrær, hvis det hele bliver for rigidt … Så jeg træner lidt efter flere forskellige principper – jeg løber langt og langsomt. I hvert fald langsomt 😉 Og så har jeg en plan, der lyder på, at jeg i tre uger løber 45 km. Så en uge med 40, så tre med 50, en med 45 osv. Det er indtil videre næsten lykkedes at holde den.

Synes dine venner og familie at du træner for meget eller klapper de i hænderne når du smutter?

Haha, lidt af begge dele 🙂

Hvilke sko løber du i, og hvor længe har du løbet i dem?

Jeg løber i Brooks PureConnect3. Er på mit tredje par – fik det første i januar sidste år. Jeg elsker dem! Har også et par NB Minimus, som jeg bruger på korte hurtige ture.

Hvorfor følger du min blog og hvordan blev du klar over at den fandtes?

Helt ærligt, så havde jeg ikke hørt om den, før jeg så der var en, der på en løbeside på Facebook reklamerede med, at du udloddede startnumre til Cph Maraton … Men nu har jeg jo så lært den at kende, og det er jeg glad for! Du skriver godt og jeg synes, du har en sympatisk tilgang til løb. Og så er jeg vildt imponeret af dine tider! (Jeg takker. Red.)

Synes du at løbere fra Jylland er nogle bonderøve?

Naturligvis! 😉 Ej, jeg er selv en bonderøv fra Fyn, og Tuse Næs er noget så landligt, så jeg er sgu nok mere muldjordet end de fleste jyder 😉

Mine spørgsmål til Thomas

Hvor motiveret er du til at løbe NCM på en skala fra 1-10?

Der er svaret helt enkelt og det er naturligvis 10! Selvfølgelig kan den blive udfordret, når man har mere lyst til at blive under dynen frem for at tage løbeskoene på eller regner pisker en i ansigtet men når jeg så tænker på den oplevelse det var at løbe over målstregen på Islands Brygge til NCM sidste år, ja så er det sgu svært ikke at blive motiveret til at opleve det sus en gang til.

Ville du løbe i Adam-kostume til NCM, hvis det var et krav eller kun hvis du fik en million kroner for det? (skal bare se hvor motiveret du egentlig er 😉

Selvfølgelig ville jeg gennemføre NCM i Adam-kostume, hvis det var et krav… er måske endda lidt skuffet over at det er et krav, at man IKKE er i Adam-kostume, når man står ved startstregen. Dog ville det rejse nogle dilemmaer. F.eks. ville jeg have svært ved at finde et godt sted at placere mit startnummer og min chip ligesom jeg ville være utrolig ked af, ikke at kunne have en reklametrøje for JulieCarl.dk på, som tak for det gratis startnummer. Og så ville jeg nok forvente, at Sparta uddelte mere end blot en finisher-tshirt – som minimum også et par finisher-boxershorts. Millionen ville jeg naturligvis donere til velgørende formål. Sandsynligvis Traume-centret i København, som nok må forvente et kraftig stigning af patienter efter d. 24/5, hvor så mange mennesker i Københavns gader har set mig løbende nøgen 🙂

Hvor ofte løber du og har du altid løbet?

Jeg har løbet on and off i mange år… nok mest off, men altid efter det program der hed “løb en 3-4 gange og hold derefter 3-4 måneders velfortjent pause”. Der var som om formen aldrig rigtig indfandt sig på den måde, men for to år siden begyndte jeg at løbe 2-4 gange om ugen regelmæssigt og pludselig kom lysten, motivation og formen og ikke mindst glæden ved at løbe, som jeg ellers havde forsvoret aldrig at skulle opleve, da jeg mest så løb som et nødvendigt onde ift. motion, der trods alt var hurtigt overstået. Nu synes jeg, at der kan være et frirum, når jeg løber, hvor jeg både kan tømme hovedet, hvis det er det jeg har brug for eller få bokset en masse tanker rundt og måske endda sat dem lidt på plads imens.

Træner du efter et program?

Ja. Da jeg skulle løbe mit første maraton sidste forår, startede jeg på et maraton-program, som Løberen havde på deres hjemmeside. Det fungerede super godt, gav en perfekt progression og jeg kunne mærke tydelige spor af fremgang hele tiden. Jeg følger stadig dette program op til NCM ligesom jeg gjorde i efteråret op til Skagen Marathon, men jeg har skåret det lidt til i kanterne, så det passer ind i min hverdag og så hvert træningspas giver mening for mig. Derudover svømmer jeg og styrketræner jeg som supplement til løbetræningen… Ikke altid så stabilt, men jeg forsøger!

Synes dine venner og familie at du træner for meget eller klapper de i hænderne, når du smutter?

De synes ikke, at jeg træner for meget (eller også siger de det bare ikke!), men tror heller ikke de klapper i hænderne af glæde over at slippe for mig lidt, når jeg smutter ud af døren i løbetøj. Faktisk synes jeg, at jeg har super god opbakning og støtte fra dem omkring mig. Min kæreste har flere gange cyklet med, når jeg har løbet de lange ture og det har været fantastisk med cyklende depot med energidrik, gels osv, som fluks blev stukket frem, når jeg rakte armen ud til siden 🙂 Derudover har jeg også en super støtte og sparringspartner i en gammel ven fra studietiden, som selv dyrker triathlon og vi kan nemt få masser af tid til at gå med at snakke træning, give gode råd, snakke udstyr og grej, drille hinanden lidt (eller meget!) og så snakke mere og udstyr og grej.

Hvilke sko løber du i, og hvor længe har du løbet i dem?

Jeg løber i mit 2. par Brooks Adrenaline. Fik mit første par for 1 år siden og det 3. par står allerede klar i skabet og skal gerne toppe i København til maj.

Hvorfor følger du min blog og hvordan blev du klar over at den fandtes?

Jeg ville jo virkelig gerne svare, at den har været en uundværlig del af mit træningsliv, de sidste mange måneder, men opdagede den faktisk først, da en af mine venner deltog i konkurrencen om et startnummer til NCM. Jeg har dog fulgt den siden og opdaget, at den nok bliver en vigtig del af min træning og forberedelser fremadrettet. Var det ikke godt reddet 😉 (Jo godt reddet, og nu sidder du i saksen på livstid. (Red.)

Fletter du dit skæg, for at undgå for meget vindmodstand og har du hørt om bogen “Fletninger”?

Jeg har ikke flettet skægget endnu og regner ikke med at gøre det selvom det er ved at være langt… Det skal bare flagre frit i vinden og der var jo også noget heroisk over Fignon, da han kørte ind på Champs Elysee uden hjelm og hestehalen (efter sigende) kostede ham sejren i Tour de France! Så hvis jeg ikke kommer under 4 timer i København har jeg jo undskyldningen klar og kan påstå at skægget alene har kostet mig flere minutter. Kender godt bogen “Fletninger”.

Synes du at københavnske løbere er snobbede?

Jeg ville elske at svare “ja” til det spørgsmål, men må med bedrøvet mine konstatere, at alt for mange løbere i Aalborg kan virke lidt snobbede og ikke hilser, når man løber forbi dem. Jeg insisterer på at hilse på alle jeg løber forbi – enten ved at vinke kort (som uheldigvis til forveksling ser ud som om jeg heiler!) så oftest giver jeg bare en thumbs up! Når jeg har løbet med min gode ven og løbemakker Henrik i Allerød hilser alle på hinanden, men i Aalborg er tendensen at blikket er fæstnet på vejen foran en og at man ikke ænser andre end sig selv! Der kan dog være tale om bosiddende københavnere og så vil svaret jo være “ja” til at de er snobbede, men tror det ikke, så i stedet slår jeg lige et slag for, at man lige løfter blikket op og giver et lille nik eller vink alle andre… ikke bare dem der løber!

Tak til både Mette og Thomas for deres ærlige svar. Jeg glæder mig til at interviewe dem igen inden NCM den 24. maj. Rigtig god træning 🙂