Jeg har som regel sovet dårligt, haft for travlt på jobbet, syge børn eller ondt i en tå, når nogen spørger mig om jeg er klar til løbet! Hvornår er man nogensinde klar til løbet?

Her kan du læse et uddrag af en artikel jeg har skrevet for den lokale Brønshøj-Husum avis op til Moseløbet, og som, til trods for sit lokale islæt, kan relateres til samtlige af de motionsløb jeg selv har løbet. Så måske det kan bruges før BMW Cityløbet i morgen eller et af de mange andre løb, der er på paletten den næste tid?

Uddrag:

“Gode råd i ugen op til Moseløbet
Inden en større præstation, som fx. Moseløbet, så laver man en nedtrapning i sin træning. Der er selvfølgelig forskel på, om man skal løbe en maraton eller et 5km løb, så hovedreglen siger, at du trapper ned i det antal dage, der svarer til halvdelen af den distance du skal løbe. Derfor vil det i de sidste 2 dage af ugen, hvis du løber 5 km, blot skulle lunte let eller bare gå en tur, for at holde systemet i gang. Du skal nemlig lade helt op, så kroppen kan yde sit ypperste den dag det virkelig gælder.

Gode råd til selve Moseløbet
Du vil med stor sandsynlighed, ligesom jeg selv, blive grebet af stemningen på den lille plads. For der er god musik i højtalerne, masser af sporty mennesker, naboen der kommer slentrende med et ’jeg-tar-dig-i-spurten-smil’ og hjertet der banker en anelse hurtigere end normalt. Du er spændt!

Du sørger for at varme op i god tid – og eventuelt sammen med resten af flokken – så der er tid til at tisse af for 20. gang inden starten går kl. 12.00. Og det er helt normalt, at skulle tisse igen, lige som du har trukket dine shorts op. Ligeså normalt er tørheden i munden, der giver dig en bange anelse om, at du har glemt at få væske de seneste 48 timer. Alt er dermed som det skal være. For uanset hvor trænet eller rutineret du er, så er det symptomer der fortæller at kroppen er KLAR til, at der skal ske noget stort. Og alle alarmklokker ringer. Jeg har det sådan hver eneste gang jeg stiller til start i et løb.

Du vil  med garanti også få spørgsmål fra dem du kender, der vil vide om du føler dig klar. Klar? HA! Du fortæller nok, at du ikke føler dig helt på toppen, har sovet uroligt, eller har ondt bagi af at lue ukrudt hele lørdagen. Ingen skal nemlig forvente en toppræstation af dig. Du tror selv fuldt og fast på, at det forholder sig sådan. Mine egne allerbedste tider, har jeg løbet med troen på, at jeg var ramt af en herreinfluenza eller begyndende gigt i hele kroppen! Så pak undskyldningerne sammen, og se hvad der sker. Glæd dig over, at du rent faktisk har trænet i en længere periode, og at det i sig selv er den største præstation. Selve konkurrencen er blot den frugt du høster af dine anstrengelser.
Nu går starten og hvis du agerer som størstedelen af løberne, så spæner du sammen med de 10 årige drenge for fuld hammer ned ad Brønshøj Kirkevej indtil du ved andet vejbomb sænker farten, fordi du med den fart indser at du ville kunne slå verdensrekorden eller fordi du begynder at hive ubehageligt efter vejret. Godt at der kun er 4.750 meter tilbage!
Det er en klassiker, som de fleste løbere kender til. Oftest rammer jeg selv ’muren’ ved 2,5 km, hvis jeg har lagt for hårdt ud, og overvejer i halvdelen af de løb jeg deltager i, at fingere en forstuvning og lade mig udgå. Men jeg bider tænderne sammen og fortsætter, fordi jeg ved at jeg kan, af erfaring. Er du ikke vant til at løbe så meget, så sænk hellere farten. Får du kvalme, så gå i stedet for.

Mit bedste råd til disponering af løbet, er at lægge ud i en hastighed, der er en smule lavere end det gennemsnit du forventer at løbe hele løbet på. Man taler om et begreb der hedder ’negativt split’. Når du løber i negativt split, løber du sidste halvdel af løbet hurtigere end den første halvdel.

Selv om du er den målrettede type, så vil den før beskrevne stemning fra løbspladsen sidde i de fleste, hvorfor mange spurter afsted fra starten. Prøv at holde igen, og nyd i stedet, at du et sted ude på ruten kan snige dig forbi naboen, uden at være højrød og astmatisk som ham.

Når du svinger til højre og atter skal op ad Brønshøj Kirkevej, så ser du en bakke der er umenneskelig at forcere. Gad vide om det alligevel ikke er præsteboligen, der ligger på Københavns højeste punkt? Mit bedste råd er, at du i stedet for at kvæles i tanken om den onde bakke, tænker over at være lige der hvor du er, og fokuserer på at tage lidt kortere skridt, samtidig med at du sænker farten en smule. Når du toppen af bakken uden kollaps, så er der stadig 100 meter på fladt område, hvor du kan fyre dit sidste overskud af foran tilskuerne og Brønshøj-Husum avisens fotograf. SMIL!”

—————————————————————–

I øjeblikket består mit eget løberliv efter skaden, mest af at træne i roligt tempo hver anden dag, og at forsøge at holde kampvægten nede, til den dag jeg skal stå klar ved startstregen igen. Det er som om at de 2 kilo ekstra i skadesperioden er blevet til 3, og hårdnakket har besluttet sig for at hænge fast 😉 Gode dyr er rådne, og aldrig har jeg fokuseret mere på at spise end når jeg skal lade flødebollerne stå 😉
Mit sats er stadig at løbe 5 km den 28. maj til Moseløbet, og jeg arbejder meget med mit mentale jeg, der har totalt præstationsangst ved tanken om, at jeg er blevet flere minutter langsommere end før min skade. Sådan en skade, kan virkelig få krogen i ens selvtillid.

Desuden bruger jeg meget krudt på mit arbejde som digital redaktør hos Kaiser Sport og Ortopædi, samt de træninger jeg laver af både hold og enkeltpersoner i eget regi. Når jeg ikke er i løbetøjet, så er det som oftest med forklædning i civil og med min mac og en cortado på den lokale cafe, mens jeg grifler løs på diverse artikler.

Jeg håber naturligvis, at kunne give bloggen her meget mere opmærksomhed, da den er mit hjertebarn 🙂 Men en ting ad gangen…..

Go´aften derude

Foto: Aktiv Træning