Moseløbet 2017

Når jeg i en skoforretning af en ekspedient i nyere tid blev kaldt for ‘damen’, så kan jeg vel også udnævne mig selv som konen. Mosekonen. Og hun blev i går interviewet live til lokalavisen i forbindelse med Moseløbet. Først i almindelig lys maske og bagefter med den røde. For både før og efter løbet, lavede fotograf fra Brønshøj-Husum avisen, Christian Ove Carlsson,  et par live optagelser, hvor der blev dømt open mic  🙂

Før løbet:

Gode råd fra Julie Carl

Slået op af Brønshøj-Husum Avis i Søndag den 28. maj 2017

Efter løbet:

Julie Carl efter løbet

Slået op af Brønshøj-Husum Avis i Søndag den 28. maj 2017

 

Som nævnt, blev det 4. ‘Moseløbet’ afholdt i 2700 Brønshøj i går, og det er ingen hemmelighed, at det er min absolutte top 1 af årets løb. Særligt fordi halvdelen af de 500 deltagende er nogen jeg kender. Enten via blodets bånd, eller i skikkelse af præsten, legetøjsbutikkens medarbejdere, tidligere skolekammerater, løbere på mit mandagshold – eller løbere der kommer fra nær og fjern, fordi rygtet om landets fedeste løb, og med de bedste præmier, er i omløb.

Egentlig holder jeg mest af at løbet forbliver et lokalløb, men den slags løb her lokker også andre til og sådan er det. Det er jo med til at holde små motionsløb i gang, og der kunne meldes udsolgt i år. Hvor mange motionsløb sker det lige for?

I år havde jeg indgået et samarbejde med Moseløbet, hvor jeg har haft gratis fællestræninger i mosen, samt skrevet artikler og lavet træningsplaner for Brønshøj-Husum avisens læsere i halvanden måned op til dagen. Det betød, at jeg kunne tage i mod en større mængde løbere, der i går gennemførte løbet, og jeg havde det som en stolt andemor, der samlede sine unger 😉 Det er første gang jeg har prøvet den slags med et helt hold! Fantastisk følelse.

Mit eget løb gik over l forventning, da jeg i tiden 19.40 kunne passere målstregen som 3. bedste kvinde og nr. 1 i min aldersklasse. Dermed fik jeg en flot buket blomster og et gavekort til byens cooleste butik ‘design by Kalleshop’. Min søn Vitus vandt en kagemand fra den lokale bager, og dermed kunne vi bagefter smække benene op og fejrer løbet sammen hele familien.

Hva’ sker der ellers?

I denne uge bliver der travlt på jobfronten, da jeg i rollen som digital redaktør for Kaiser Sport og Ortopædi, har gang i de sociale medier og andet godt, da Kaiser Sport Lab åbner på fredag med et brag af en åbningsevent kl. 16-18. Her kommer Wilson Kipketer forbi og klipper det røde bånd sammen med direktør Jan Steinicke – og jeg ligger nok mest på lur med kameraet.

Håber bestemt også, at du har tid til at kigge forbi til et glas bobler og et kig ind i det nye Kaiser Sport Lab. Frederikssundsvej 141-143, 2700 Brønshøj.

Hav en skøn uge 🙂