Igennem en længere periode, har jeg udelukkende hørt lyden af løbeskoene mod gruset og min egen vejrtrækning, når jeg løb en tur. Det i sig selv er dejligt og beroligende, men nogle gange har jeg bare været i humør til at have fredagsstemning i ørerne. Og så har jeg måtte finde mig i ledningerne fra mit Iphoneheadset, der har været umulige at tøjle, (når først de blev viklet ud!) uanset hvordan jeg placerede dem. De er jo halvanden meter lange, og er blevet viklet rundt om min telefonholder, stoppet ind under blusen eller bagom ryggen. Men enten slaskede de, eller hev i mit hoved i forskellige retninger, når de strammedes.

Derfor blev jeg oprigtig glad, da danske MIIEGO tog kontakt til mig, for at høre, om jeg ville være en del af Team MIIEGO, og dermed ambassadør! Jeg fik tilsendt headsettet ‘AL3+ Freedom’ i løbet af få dage, og startede med at løbe nogle ture med det. Jeg har før testet andre headsets, men måtte bare erkende, at det her har været min bedste oplevelse til dato. Og nu kan jeg slet ikke lade være at have det på, når jeg løber. Så jeg må finde mig en passende volumen, hvor jeg ikke mister hørelsen grundet overforbrug af pop.

 

miiego

Nu har jeg nok løbet med dem 18-20 gange og synes det er på tide, at dele mine oplevelser med jer her på bloggen:

Alle roserne:

  • Først og fremmest synes jeg, at de er flotte og enkle i designet og jeg føler mig ung og moderne med dem på! Stort plus, når man nærmer sig de 40, men tænker som en 25-årig 😉
  • Jeg behøver ikke at have hue på, da hørebøfferne dækker det meste af mine ører. Virkelig fedt!
  • Nemme at parre med Bluetooth, og det virkede i første hug. Perfekt for en it-spasser som mig!
  • Fantastisk god lyd.
  • På højre øre kan jeg skrue op og ned for lyden, samt skifte musiknumre. Jeg bruger som regel Spotify og har også brugt 10-20-30 appen til intervaller.
  • Efter at have taget dem på et par gange, forstår man hvor nemt systemet er med bøjlen, der holder de små hørebøffer sammen bagom nakken
  • De fylder intet, vejer 41 gram og kan ligge i det lille smarte etui efter brug. Hurtige at oplade med det lille kabel der medfølger.
  • Lang batteritid på 11 timer i brug
  • Indbygget mikrofon, så man kan sludre med vennerne, mens man pruster. At jeg så foretrækker ikke at snakke under løb, handler om, at jeg generelt snakker en del, når jeg ikke løber 😉
  • De er ‘sweat proof’ og vandafvisende i regnvejr.
  • De fås i en women-udgave, hvor bøjlen i nakken er lidt kortere, hvilket er virkelig rart, da jeg før har prøvet nogle, hvor bøjlen hele tiden var i vejen.
  • Er man til rød eller pink, fås de i special edition
  • Hvis du ikke er til at have hørebøfferne uden på ørerne, laver MIIEGO også en model, hvor du har dem direkte i ørerne. Den hedder AL5+ Perform
  • Du bestemmer selv, hvor du helst vil placere telefonen. Hvis du forstår.
  • Forholdsvis lav pris sammenlignet med mange andre sportshøretelefoner (599,-)

 

De få udfordringer:

  • Jeg forestiller mig, at de kan være lidt varme, at have på ørerne en sommerdag, da de jo erstatter huen for mig lige nu.
  • Skal man have tyk hue på, kan det godt være en udfordring, hvis du vil trække den helt ned over ørerne. Jeg har få gange løbet med en tynd hue og ladet huen stoppe midt på ørerne, så jeg stadig kan have bøjlen rundt ved øret.

Alt i alt kan jeg anbefale dig headsettet – ambassadør eller ej! Skulle du få lyst til at købe dem selv, eller ønske dig dem i julegave, så finder du linket her.

( MIIEGO-headsettet er sponsoreret, men testresultat og tanker mine egne)

#kaisersportogortopædi
#teamkaisersport
#puma
#pumarunning
#pumawomen
#pumasportstyle
#foreverfaster
#zebladenmark
#shft
#runright
#fitnessworld
#miiego
#teammiiego