“Der er intet som en udfordring, der motiverer mig”

Selvom jeg var ved at ørle over min egen frelsthed, da jeg lod tanken glide gennem hovedet i dag, så er det lige præcis sådan jeg har det! Lad mig forklare: Jeg er i de senere år blevet beskyldt/beundret for at være både modig (og lidt overmodig) over nogle vilde beslutninger, der har betydet gigantiske ændringer i mit liv. Det gælder både i arbejdsliv og privatliv. Faktisk kan jeg selv undres over, at jeg ikke har smidt mig fladt ned nogle gange, selvom det har været en svær tid. Der har været store beslutninger som opsigelse af det trygge job i Nordea, oveni samtidig skilsmisse og flytning og et forsøg på at få tilværelsen til at balancere. De af jer, der har prøvet at blive skilt ved, at det er et langt sejt træk og noget der gennemsyrer alt. Udover de menneskelige kvaler, er der alt det praktiske. Jeg købte lejlighed, som var et håndværkertilbud, hvor jeg fungerede som bygherre og entreprenør med daglige ture til Silvan i et par måneder, satte gang i løbecoachkarriere med usikker økonomisk fremtid til følge, begyndte at skrive artikler for LøbeMagasinet, og senere hen for andre magasiner, blev løbetræner for et fast hold ved Utterslev Mose og havde fuld gang i bloggerlivet. Og oveni det, har jeg skulle fungere i det nye liv og samtidig være en god og nærværende mor til mine to dejlige børn. Jeg hader medlidenhed, og har muligvis gjort alt for at undgå at bryde sammen. Det ville nok have været et godt træk indimellem ellers.
Men hvor utroligt det end lyder, så har jeg aldrig haft mere energi og lyst til at leve, end jeg har nu.

Det er gået op for mig, at udfordringer får mig helt frem i skoene! Ganske enkelt fordi jeg ikke UDHOLDER, når noget ikke fungerer. For at relatere det til løbet, er der en klar sammenhæng. Det er derfor, at jeg altid er på jagt efter rekorder, når jeg stiller op i løb, da jeg nægter at tro at jeg har slået en rekord for sidste gang. Det giver mig sindssygt meget blod på tanden. For selvfølgelig kan jeg gøre det bedre (- og jeg skal så meget give den gas til Frost Cup næste søndag, og vælte min konkurrent af pinden!).

Endnu en gang kan jeg hive mit motto frem, som jeg engang hørte til et foredrag om at bryde vaner med Torben Wiese:
“Er hesten død, så stå af”! Den følger mig i tykt og i tyndt, og sætter laviner i gang, som har fået store konsekvenser for mig. Hele vejen rundt. Det er hårdt indimellem, men jeg er sikker på, at det er det lønner sig i sidste ende, og baner vejen for et mere autentisk liv.

Mit lille skriv her, er ikke tænkt som en anbefaling fra mig, til at stikke halen mellem benene og smutte, når lokummet brænder, men mere en opfordring til ikke at lade stå til. Det er vi alt for mange der gør, og jeg har selv været en af dem. Men jeg synes ikke, der er noget galt i at brænde for det gode liv. Jeg selv nægter at føle mig som tilskuer til mit eget liv, men vil spille hovedrollen i det.

Og når det så er sagt, så er jeg en kæmpe tryghedsnarkoman og har meget at lære endnu 🙂

(…….Og nu sidder du nok og grubler lidt over hvad jeg skrev, og mens du tænker, så hop lige ind på mit Facebookopslag fra forleden og vær med i min adventskonkurrence om to løbegavebokse til Kaiser Sport og Ortopædi til en værdi af en masse kroner!)