Bryd vanen og få aktive unger og glade forældre

At løbe handler om meget mere end at flytte fødderne. Læs hvordan du kan påvirke børnene til en livsstil, hvor du får vendt de små spillemonstre til aktive og gladere børn, og med gladere forældre som bonus. Blogindlægget er et uddrag fra en artikel jeg har skrevet for Magasinet SportLink, og som udkom i august 2016 🙂

Virkeligheden hos mange familier
Har du børn, har du måske prøvet den situation, som jeg vil beskrive her! Man kunne tro at historien er karikeret, men det er hverdagskost hjemme hos os:

– Jeg låser os ind af hoveddøren efter skole, og børnene maser på, for at komme først til den bedste plads i sofaen. Jeg falder over taskerne, skoene og jakkerne, der er smidt lige inde for dørtærsklen og mumler hult “husk nu at hænge jakkerne op børn”! De hører det ikke, for lillebrors Ipad har allerede på logget på, mens storesøster ser Nickelodeon i TV og er på Snappen på mobilen. Men det er jo ok! De har haft en lang dag i skolen.

Inden et par boller springer op af brødristeren, er diskussionerne i gang. “Skru neeeeeed, Anna!!!” råber Vitus. Og så starter en diskussion om, hvem der har førsteret til højeste volumen i hjemmet. Jeg selv kan godt droppe, at tænde for radioen, for så er der for alvor ballade.
Lidt efter suser Vitus ind i øverste køje i børneværelset, hvor han slipper for søsters larm. Der bliver stille igen. Ahhhh ro. Jeg nyder min kaffe. Så går der to minutter og der lyder irriterede støn fra værelset. “Mor……….moooor…..MOOOOOOOOAR…internettet virker ikke!!!!!!!”.
Og hvis der er noget, som moar er træt af, så er det kombinationen af kortluntede børn, elektroniske genstande og meget lidt forståelse. Mor her forsøger at hjælpe, mens Anna fra sofaen råber, at han skal tie stille. Og så er lavinen startet. Det ender som regel med, at der er én der græder. Nogle gange er det mig.

Kender du den slags eftermiddage?

Skulle både internettet, diverse logins og zombie-spillet virke på én og samme tid, er der ro på. Men kun indtil jeg siger, at de skal slukke. Så er der to sure børn, der kigger op fra skærmen, som om de har verdens ondeste mor.

Jeg lyver ikke, hvis jeg siger at jeg både elsker og hader den digitale verden. For Ipad er den perfekte babysitter, når det hele spiller. Og på positivlisten, kan jeg også sige, at der er et strejf af socialt fællesskab i den form for aktivitet. F.eks sidder samtlige børn tit sammen til familiearrangementer og snakker ivrigt, mens de bevæger sig rundt i de samme verdener i Minecraft. Det er bare en anden type leg, end da jeg sad i trækronerne som barn og troede fuld og fast på at jeg var indianer.

Rent faktisk vil en overvægt af børn hellere spille Ipad end lege med deres venner viser undersøgelser! Brugt på den rigtige måde, kan børnene heldigvis være sociale i deres spilletid. Men det er også lidt foruroligende.
Jeg tror, at vi som voksne, må gå på kompromis med ‘den nye verden’, men også at vi godt må stille krav til børnene. For aktiviteten foregår udelukkende i hjernen og kroppen har brug for bevægelse for at være sund og glad.

Fakta om børns brug af Ipad baseret på undersøgelse fra Børnerådet
I alt har 844 børn fra 76 børnehaver fordelt over hele landet svaret på spørgsmål fra Børnerådet. 86 procent af børnene var fem år, mens otte procent var fire år og seks procent var seks år.

Alle børnene havde prøvet at spille på en tablet.

• 66 procent af børnene vil hellere spille på iPad end lege sammen med børn, de kender.
• 63 procent vil hellere lege på “en sjov legeplads” end spille iPad.
• 54 procent synes, det er rart, hvis deres forældre er med til at spille iPad.
• 75 procent kan godt lide at bruge iPad’en helt alene.
• 60 procent sidder mest alene med iPad’en derhjemme.
• 29 procent har oplevet noget på en computer, i fjernsynet eller på en iPad, som de er blevet bange for.

Det sker der i krop og sind
Det er videnskabeligt bevist, at mennesket oftest forfalder til det velkendte og magelige. For det er det nemmeste og tryggeste. Det er sådan vaner opstår. Også de dårlige af slagsen. Og fordi at alle børn spiller Ipad, er det ikke ensbetydende med, at det er det rigtige at gøre.

Når man falder sammen i overkroppen og sænker hovedet over en Ipad eller telefon, vejer hovedet 5 gange så meget som normalt. Det belaster kroppen meget og fysioterapeuter har oplevet en stigning på 47% fra 2008 til 2014 i antallet af børn og unge, der har brug for behandling. Fysisk kan det give skader som hovedpine og muskelsmerter i nakke og ryg. Mentalt sker der også noget, som mange ikke er bevidste om. Når børn bogstavelig talt hænger med hovedet, udløser det signaler fra hjernen om, at de er i dårligt humør. Bare 15 sekunder med et hoved der hænger, udløser nok stresshormoner til en mindre depression! Derfor virker barnet ofte i dårligt humør eller bliver rastløse, efter at have gloet på skærmen.

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en opfordring til, at de mindre børn skal lege, tumle og hoppe mest muligt. Der er ikke sat helt konkret tid på hvor mange minutter, de maksimalt bør sidde ved skærmen, men det kan ses på børns motorik, at den er blevet ringere efter Ipaden blev opfundet.

Walk The Talk
Som voksen spiller vi en kæmpe stor rolle i påvirkningen af vores børn. De er et produkt af os. Jeg skal ikke lyde hellig overhovedet, for jeg lader ofte Ipad og tv babysitte mine børn, så jeg f.eks kan løbe en tur uden at få dårlig samvittighed 🙂 Det er jo vigtigt at mor er glad…hehehe. Men jeg kan også blive edderrasende, hvis børnene er sure, så det er bare med at få dem med ind i en god rytme.

Jeg kan dog også se en stigende interesse fra mine børns side, i selv at være aktive. Jeg inddrager dem bevidst meget i mine løbeprojekter og lader dem forstå, at det at nå nogle mål kræver et stort arbejde. Både på sportsfronten og i alle andre aspekter af tilværelsen. Og at drømme sjældent går i opfyldelse, hvis man bare sætter sig passivt og venter.

Jeg bruger ofte de gode gamle sætninger, som jeg prøver at indprente i dem:

• Øvelse gør mester
• Du kan hvad du vil
• Du blir’ hvad du spiser
• Er hesten død, så stå af

Lyder det som en kliché? Måske, men det virker. I takt med, at børnene bliver ældre, kan jeg se at mange af de ting som jeg og deres far gør, er noget som præger dem. Udover at vise dem vigtigheden i at være aktiv og leve sundt, snakker vi også meget om det. Så det er også ved at blive deres virkelighed.

Det er ligeså svært for mig at lægge mobilen væk, som det er for børnene. Men vil du have dem til lytte efter, må du selv overholde reglen. For det er ikke hvad vi voksne siger – Det er hvad vi gør.

Skal du som voksen absolut tjekke Facebook, så tag telefonen med på toilettet. Men pas nu på med at sidde dér for længe. For så ender du bare som halvdeprimeret og med hæmorider!

Vaner og mål
Alle vaner føles gode – for vaner skaber tryghed. Og sådan er det med vaner. Og det er uanset om en vane er dårlig eller værdifuld for dig eller børnene. Det betyder paradoksalt nok samtidig, at har vi ingen mål, ja så kan alt være lige godt eller skidt – og derfor er mål vigtige. Derfor er det vigtigt at blive bevidst om de mål du og familien har, for at blive i stand til at gøre noget andet og bryde vanerne. Vi kan endda opnå mere, end vi troede var muligt.

Det handler om at tage lederskab i sit eget liv. Og da du som voksen har et ansvar for dine børn, så må du gøre det for dem også.
Vil du involvere dine børn i målsætningen, så lav en event ud af det, og sæt jer og snak om jeres drømme. Prøv at sæt følelser på dem, tal om dem, tegn dem. Nogle laver en planche og hænger op på væggen. På den måde kan man huske på de ting og drømme, man i familien aftalte at forfølge.

Sæt jer og snak om, hvad familiens hovedmål er. Det kunne for eksempel være: “Vi vil være gladere sammen” eller “vi vil leve sundt i vores familie”. Fremhæv det positive, fremfor at have et mål der hedder: “Vi vil ikke være så meget uvenner mere” eller “vi vil ikke leve usundt”. Det føles langt mere motiverende, når målet er positivt.

Når målet er fremhævet, kan I tage en snak om, hvordan status er i familien lige nu. Skændes I meget, hvornår skændes I, er der ting der irriterer jer, hvad fungerer, hvad holder I af at gøre sammen og hvornår har I det bedst?

Herefter kommer den sjoveste del, hvor I sammen skal finde på ting, som I gerne vil gøre for at have det dejligt sammen. Tal om de ting I elsker at lave sammen, som I gerne vi gøre mere af, eller hvad I er irriterede over og gerne vil ændre. Vær konkrete og lave en hel liste med de ting, der kan få jer i den rigtige retning.

Sidste step er at lave en plan, så I rent faktisk gør de ting I har aftalt. Gå helt ned i praktikken og giv hinanden håndslag på det.

Et månedligt familiemøde, kan være en super god investering, for at fastholde det gode initiativ. Det har vi brugt i perioder, men i øjeblikket, sker det primært, når vi mærker behovet.

Eksempler på vaner, der gør hele familien gladere i en travl hverdag
*Lav aftaler med børnene og dig selv om, hvornår der må bruge tid på tablets. Så er det nemmere for alle at acceptere, når der skal lukkes ned. Lyset fra skærmen ødelægger nattesøvnen, og derfor er det en ide at holde dem slukket efter spisetid uanset alder.

*I stedet for at aftenhygge i sofaen, så spil et spil i haven eller tag cyklen rundt i kvarteret. Børnene elsker det og det gør de voksne også. I behøver ikke bruge en time hver aften, men selv små hyggelige vaner gør underværker. Også selvom det er koldt og mørkt er det hyggeligt med en aftentur.

* Lad børnene cykle i skole eller tage løbehjulet, selvom det føles mere bekvemt at tage bilen. Du vil hurtigt mærke, hvor meget gladere børnene er at kysse farvel i skolegården…..Med mindre de er fyldt 10 år og nægter at kende ved deres forældre 😉

Aktiviteter forklædt som leg
Når børnene er fyldt 9-10 år kan selve motionen godt være et trækplaster i sig selv. De store børn har en anden bevidsthed om det sunde aspekt, end de mindre børn. Men er børnene yngre, er der intet tillokkende i sætningen “fordi det er sundt”.

I en travl hverdag, er der sjældent tid til både 45 minutters løb for de voksne og en aktivitet for børnene, så det handler om, at kunne kombinere tingene eller tænke alternativt. Og det er virkelig også meningsfyldt samvær, hvis det kan lade sig gøre.

Hvis børnene kan cykle, så prøv at lokke dem med på en tur, hvor målet er legepladsen eller et andet sjovt sted. Så lunter du som voksen ved siden af, indtil I er fremme ved destinationen. På legepladsen, kan de gode gamle lege som fangeleg eller dåseskjul bruges. Er du ikke selv et legebarn og er børnene store nok til at lege selv, så kan der være en mulighed for selv at løbe intervaller rundt om legepladsen.

Jeg har ofte lavet 10-20-30 intervaller frem og tilbage ved legepladsen. Jeg løber i 1 minut hver vej – og så vender jeg. Mange gange har jeg valgt at placere de 10 sekunder spurt lige ud for det sted, hvor børnene er. Ofte vil de gerne spurte med mig. Det er sjovt.

Det skal ikke lyde som en dans på roser, for det går ikke altid som planlagt. Men prøv at hør dem, hvad de synes kunne være sjovt den dag. Og så bliver det på deres præmisser.

Når børn løber, så er det som regel med fuld gas 50 meter – efterfulgt af prusten og stønnen. Og så afsted igen. Derfor er det sjovt at tage dem med på ‘kælkebakken’. Om sommeren er det bare turen opad bakke, der er det sjove.

Aktivitet kan forklædes på mange måder og handler ikke altid om at have en tårnhøj puls. Jeg har god erfaring med at få børnene til at hjælpe til med havearbejdet. Det sker ved at anerkende dem eller belønne dem, hvis de f.eks kommer med 25 mælkebøtter hver fra græsplænen. Det kan gå galt, hvis jeg laver en konkurrence ud af aktiviteten hver gang, da det oftere ender i skænderi om hvem der kom først eller om nogen brugte feje kneb.

Hjemme hos os er vi gode til at fejre ting. At fejre kan være noget så banalt, som at det er fredag aften, én har tabt en rokketand, har halvårs fødselsdag, har lært hele alfabetet eller at der er 6 måneder til jul. Det væsentlige er, at bryde de daglige mønstre og hygge sig sammen om noget. Det betyder at jeg kan bede børnene om hjælp til at få ryddet op, dække bord, gå ud med skrald eller noget andet. Så synes de at det er sjovt, fordi det har et formål.

Vaner er dog ikke altid så ringe endda, når man har med børn at gøre, fordi det skaber tryghed. Heldigvis er børn mere omstillingsparate end de voksne, så prøv dig frem og bryd uvanerne.

Jeg håber du blev lidt inspireret. Om ikke andet var det en opsang til mig selv om at huske at bryde vanerne nogle gange!