Jeg skyder hermed en konkurrence i gang inden sommerferien, hvor du kan vinde et startnummer til MIKKELLER AFTENLØB (5 km) og med mig som pacer – den 17. august kl. 21.
Det er så her, at jeg lige må trække kortet med mine ‘forbehold for fejl og mangler’ fra starten af. Blandt andet kører bentøjet hos pacer-haren i et tempo, der hedder mellem 22 minutter til 50 minutter i denne anledning. Så løber du hurtigere end 22 minutter på de 5 km, så må du lægge dig i hælene på en anden udset løber.
MIKKELLER AFTENLØB er arrangeret af Sparta og er et mix af løb og fest. På Østerbro Stadion vil der efter løbet være både grillet DJ og fri p(øl)sebar!
Når jeg ikke selv skal slå rekorder på denne herrens aften, så er det fordi det er over min sengetid, og lidt fordi jeg sparer på kræfterne til DHL….. Og mest fordi jeg synes det er en sjov konkurrence!
For at deltage skal du:
* Ikke blive sur, hvis jeg som hare vrikker om og ikke kan føre dig i mål til tiden
* Skrive en kommentar til Facebookopslaget senest den 24. juli kl. 12, med din ønskede (og realistiske) tid på de 5 km.
* Være i stand til at mødes 1 time før løbet, snakke strategi og varme op sammen.
* Vide at det er på eget ansvar, at deltage i løbet.
Sæt i gang!
Læg en kommentar