Jeg kan ligeså godt sige det som det er:

Det kan være svært at have både faste løbeballer og perfekt hår på samme tid 🙂

Der er gode fif her på bloggen til hvordan du alligevel kan skåne håret bedst muligt både før, under og efter træning, så håret ikke knækker og slides unødigt. Jeg har efterhånden mange års erfaring i knækkede hår, og oplever at problemet med håret er størst om sommeren, på trods af at vitaminindtag og energiniveau generelt er større. Så en stor del af svaret må findes i måden jeg behandler mit hår på under selve træningen.

Jeg ved en hel del om løb, men ikke så meget om hår, så derfor har jeg rådført mig med en ekspert på området. Nemlig frisør Linda Berger, indehaver af  Kurte By Berger i Brønshøj. Linda foreslår med det samme, at jeg skal placere mig i frisørstolen, og så vil hun scanne mit hår og hovedbund med et microkamera, for at se årsagen til mine knækkede hårstrå.

Kurte

På skærmen kan vi se mine hårstrå helt ned til mindste detalje, og jeg griner lidt over, at jeg ser et hår der ser gråt ud. Det MÅ være lyset!!!!!! Benægtelse er vejen frem.

Hovedbunden har det godt, men Linda kan se, at mange af mine hår er hullede eller spalter pga slid, trods det at jeg for nylig har fået klippet spidser. Så det jeg har brug for, er noget der kan lukke hullerne og gøre hårene mere slidstærke. Jeg får anbefalet et produkt fra Kerastase der hedder Soin Premier Therapiste. Det skulle gøre håret utrolig slidstærkt og skal fordeles i håret inden løbeturen. I den næste tid vil jeg teste produktet, for at se om det har en effekt. Hun forklarer at håret nærmest kapsles ind i et lag “cement”, men uden at fedte.

 

kerastase

 

Efter en længere snak om løb og hår, har jeg noteret de bedste guldkorn ned her.

Under løbeturen

  1. Vælg en blød elastik uden metal. H&M har dem til 20 kr. for en pakke!
  2. Skift mellem forskellige frisurer, så du ikke altid har elastikken det samme sted. Jeg vælger selv fransk fletning, når jeg løber konkurrence, for at undgå for meget hår der dingler rundt.Franskfletning
  3. Stram ikke elastikken for hårdt.
  4. Undgå kasket, fordi velcroen elsker at hænge fast i håret. Hader bare den følelse. Lidt som at placere tungen på en frossen metalstang om vinteren. Happens all the time!
  5. Brug i stedet pandeband eller en god hue, hvis du fryser om ørerne. Jeg bruger Mythos Soft fra Gore, som er varm og blød, når det er koldt derude. Den fås i både dame og herremodel

    1.juledag

  6. Brug et hårprodukt der beskytter håret, fx. det fra Kerastase.
  7. Hvis du kan sætte håret i en knold, så håret ikke kurrer frem og tilbage, vil det skåne håret. Så længe knolden ikke er lavet for tung og trækker i håret i stedet.

Hårpleje i øvrigt

  1. Undgå at vaske håret hver dag. Brug i stedet en tørshampoo, hvis du har brug for det, da vask og føntørring udtørrer håret.
  2. Brug et produkt der er varmebeskyttende, når du tørrer eller glatter dit hår.
  3. Brug en god hårolie eller andet plejende til spidserne, så håret ikke spalter.
  4. Brug hårkur et par gange om ugen. Dog ikke nødvendigt, hvis “Therapiste” fra Kerastase bliver brugt.

 

Jeg håber, at du kunne bruge de tips jeg har skrevet, så du ikke ligner ham her på en god dag:

trold

Kom gerne med dine guldkorn, ved at skrive en kommentar til indlægget på Facebook. Sammen får vi stærkere hår 🙂

—————————————————————————————————————

Husk at der er gratis fællestræning ved Utterslev Mose i morgen kl. 17.30 med Hechmann Running. Følg linket for mere info. Jeg håber at se en masse mennesker fra nær og fjern. Det er mig der er træneren, og jeg er hård men retfærdig 😉