I skal jo nødig kvæles i blogindlæg, så jeg har med vilje ventet præcist et halvt år med at skrive et nyt.
Men på cirka 1 opfordring, har jeg beskrevet et småkedeligt tema, som populært sagt kan kaldes løbets svar på pensionsopsparingssamtale med 17-årig’: Nemlig noget så kedeligt som begrebet ‘Motivation’. Jeg kunne have sagt ‘Undgå skader’, men det er lige at stramme den på en fredag aften.
For en ikke-motiveret kan begrebet føles temmlig intetsigende, men for den motiverede foregår der en masse festfyrværkeri i den indre følelse som det jo er. Når først den er tændt er der ingen ko på isen, så det er mere hvordan man dog finder den frem. Jeg har valgt at tage temaet op, fordi jeg har opdaget en ny måde for mig selv, at få motivationen genfundet. Jeg kan ikke tage patent på opfindelsen, men det er stadig nyt for mig personligt, at have fundet en anden måde at blive motivere på end før.
Det er bestemt ikke fordi løbeskoene har stået parkeret siden jeg skrev sidst, men der har været et par gange eller to, hvor det har været mere pligten end lysten der trak. Der har simpelthen været for mange andre ting der trak i min opmærksomhed, og kommer man først off piste, så kan det være svært at finde tilbage på sporet. Måske er I nogle der husker en søndag i september, hvor jeg trak ‘jeg dropper Cph Half’ ‘ kortet? (altså på løbsdagen). Bare tanken om at sætte mig mentalt op til at løbe stærkt føltes helt uoverskueligt, og hvad pokker var formålet lige, hvis jeg skulle løbe et middelmådigt løb ud fra egen urimelige tidsskala?
Det har i den grad fået mig til at tænke over hvad løb er for mig, og hvordan jeg holder mig motiveret og tændt hele livet, også når jeg ikke længere kan prale af rekorder, podiepladser eller tårnhøjt Vo2Max og heller ikke føler samme iver efter at nå derhen igen. Jeg tænker dog ofte på at Claus Hechmann engang fortalte mig, at kvinder og mænd kan slå rekorder på langdistanceløb langt op i fyrrerne, så helt slukket er mine løbedrømme nu ikke. Jeg har bare ikke været rigtig motiveret til at sprænge mine egne rammer de sidste par år.
Fordele ved at føle sig motiveret
Imens jeg løb allerstærkest, sidst i 30’erne og start 40’erne, så gennemgik jeg en skilsmisse, fik nye jobs, havde en tid som 100% selvstændig, oplevede flere flytninger, dødsfald i familien og alt muligt andet, som kunne suge energien ud af de fleste og få en ned med nakken. Men løbet og min motivation efter tempo holdt mig oppe, og jeg havde hele tiden et ekstremt fokus, som gjorde at jeg følte mig mere usårlig. Løbet holdt mit hoved højt og havde en god påvirkning på mit velbefindende, kan man sige. Jeg var selv ekstremt overrasket over det og følte at alt var muligt. Jeg er slet ikke i tvivl om at min drivkraft til løb, gjorde mig stærkere over hele paletten.
I takt med at tiden er gået, coronaen gjorde sit indpas og at der er faldet lidt ro på tilværelsen, har jeg sjovt nok også haft mistet lysten til at være i totalt topform og at slå rekorder. Magelighed måske? Men det har samtidig rokket lidt ved min usårlighed, og det er en dårlig side-effekt synes jeg. Så hvordan laver man lige come back på på det?.
Tilbage på sporet med ny lokkemad
Forleden under intervallerne med min nu faste løbemakker Britt, gik det op for mig at min egen løbegnist er blevet antændt igen, og at det nu er noget helt andet end rekorder der har årsagen og gør mig flyvende. Det handler om at jeg har forpligtet mig til at løbe sammen med andre mennesker, og det er gavnligt på alle måder:
- De tre morgenener om ugen løber jeg med Britt, som bor lige rundt om hjørnet, og hvor det har vist sig at vi har en masse tilfælles foruden løb. Det er fedt at have fundet sig en allieret løbeveninde i nabolaget, hvor vi sammen kan tænde pandelamperne og lunte afsted, mens villakvarteret stadig sover. Vi har ren optur over det, og synes selv vi er for seje (måske ikke lige i det sekund uret ringer, men på alle andre tidspunkter!). Samlet set får vi ca. 25 km ud af det om ugen.
Britt – Min faste løbemakker i hverdagene
- Lørdag morgen løber jeg sammen med min gode veninde gennem mange år, Dorthe, hvor vi nyder at løbe over stok og sten i Nordsjællands skove. Her får vi ugens lange tur sammen, og får vendt verdenssituationen, mens vi hygger os big time. Det giver samlet set mellem 12-18 km om ugen.
Løber altid langt med Dorthe om lørdagen. Ny uge, ny spændende rute!
- Hver tirsdag aften er det som holdkaptajn for Brönsløberne, hvor vi er mellem 30-50 lokale løbere i Brønshøj, der mødes og træner sammen. Humøret er højt, og selv om jeg er træner og ansvarlig for foretagendet og dermed har arbejdskasketten på, så giver det et kæmpe mentalt overskud. Det er et koncept, som jeg har startet sammen med den lokale cafe Brøns, og det har været en stor succes fra dag 1. Det har åbnet op for en masse nye fantastiske bekendskaber og gode relationer. De øvrige holdkaptajner er mennesker jeg holder virkelig meget af og de fleste har jeg kendt i mange år efterhånden på og udenfor løbestierne.
Og så gir’ det da også lige 7-10 km. i løbeskoene på samme tid. Rent win-win.
Hver tirsdag er der træning med Brönsløberne. Kom og join os!
Forskellen på før og nu
Den helt store forskel på min motivation før og nu er, at jeg tidligere primært trænede alene og nu næsten udelukkende træner sammen med andre. Løbeaftaler forpligter og det giver god energi på et helt andet meningsfuldt plan. Så for at blive i banktermerne, så er min Kapitalpension med sumudbetaling, forvandlet til en Livrente med livsvarige udbetalinger med bonus i form af rigtig god kondition og en lavere skadesrisiko….Ok, jeg stopper nu 🙂 Måske I har gættet at jeg er tilbage i bankverdenen rent jobmæssigt? Min rolle som løbecoach er udelukkende et tirsdag-aften-fænomen nu, og det har jeg det rigtig godt med.
Sidder nogle af jer og døjer med motivationen, så forsøg at finde en makker eller to, og så skal I bare se løjer. Alternativt så er der altid plads til flere skønne mennesker i Brönsløberne, hvor der er højt til loftet og løbere på alle niveauer! Og ellers så har I alle jeres helt egen måde at finde motivation på? Del gerne hvad der motiverer jer.
Vi ses derude på stierne – Rigtig god weekend alle sammen
Julie
Læg en kommentar