En løbetur giver mig god energi, og som regel glæder jeg mig til at komme afsted. Men nogle gange er der andre ting der lokker. Fx. i dag, hvor regnen siler ned.

Jeg har derfor besluttet at få dagens første positive input ved at drikke en varm cortado i ro og mag, og i godt selskab med min Mac på en café. Og mens jeg så sidder her og kigger ud på folk der kører forbi, får jeg jo helt lyst til at komme hjem og hoppe i min skrig-orange løberegnjakke 🙂
Så ja, nogle gange er overspringshandlinger vel ok! Sålænge de altså ikke giver dig så dårlig samvittighed at de dræner dig for energi.

Må i øvrigt hellere komme afsted, da det ser ud til at min parkeringsbillet i forruden på den grå Toyota er blæst væk!