Da jeg udtrak ægteparret Helle og René i min lodtrækning om startnumre til Cph Half Marathon 2018, så havde jeg ingen anelse om, hvad der gemte sig bag overfladen. Det føles sådan lidt X-Factor agtigt, når parret fra Slagelse viser sig at være alt andet end Hr. og Fru Danmark. De er bare seje de to og har både stor erfaring med de lange distancer og et engagement i løbermiljøet, som er beundringsværdigt! Læs med her i det første interview op til Cph Half den 16. september.
Indledningsvis vil jeg gerne præsentere dem for dig:
Helle Betina Stelmach, (46 år) er bioanalytiker på mikrobiologisk afdeling på Slagelse sygehus, og René Aksel Stelmach, (46 år) er Exam. assurandør hos GF Forsikring i Vestsjælland. De har 3 børn sammen. Nemlig Malte på 21 år, Andreas på 18 år og Emma 16 år. De bor i hus i Slagelse og har været gift siden 1997. Og så løber de en hel del viser det sig:
- Har I løbet halvmaraton før?
Helle har løbet Copenhagen Half to gange før, Berlin Half én gang, Lillebælt Halv én gang, Århus halv 1 gang, Broløbet (storebælt) to gange og Berlin Marathon i 2017.René har løbet 3 halvmarathons i Canonball løb, Lillebælt Halv én gang, Århus Halv én gang, BT Halv én gang, Broløbet (Storebælt) 5 gange, Salomon Hammer trail winter halvmarathon én gang, Øresund Halv én gang, Berlin Marathon 4 gange, og Copenhagen Marathon én gang
Idag er Helle den hurtigste på både halv- og helmaraton 🙂
- Er I sådan et Hr. og Fru Danmark løberpar eller hvordan ser I jer selv?
Vi ser os selv sådan, at Helle løber mest når det er lystbetonet og René er noget mere dedikeret og elsker træningerne!Hvad er jeres forventninger til Cph Half?
Vi forventer begge at lave pr – og vi skal begge som minimum under 1.55, som er vores målsætning til september i Københavns gader.
-
Træner I oftest sammen eller hver for sig?
Mest sammen. Vi er en del af Hechmann Running og det har vi enorm stor glæde af. Det sociale og det at træne i et stærkt fællesskab driver værket.Vi er 8-10 løbere, der har bygget stærke bånd og som rejser sammen (vi har været i Berlin de sidste 3 år og løbe hel-marathon og skal nu til Frankfurt til oktober og løbe marathon. De andre løber også Copenhagen Half til september.
Vi er meget sociale og mødes også udenfor løb med vores ‘running friends’ – Vi gør mange af vores lange ture spændende ved at løbe i forskellige omgivelser her på Vestsjælland. Vi havde også en afstikker med en 30 km tur i Københavns gader.Største løbsoplevelse er for os begge Berlin Marathon 2017 da det var vores første udlandsløb sammen og Helles første marathon. Vi rejste med ‘Marathon Travel’ fra fredag til mandag. Der var René og flere af vores løbevenner også afsted i både ’15 og ’16 også med Marathon Travel.
- Hvordan vil I træne op til selve løbet?
Træningerne for os begge er 4 ugentlige træningspas efter program udarbejdet af Hechmann Running. Vi løber “hyggeløb” mandag ca 1 time. Tirsdag er der intervaltræning med Hechmann Running og vi er ude ca 90 minutter alt ialt om tirsdagen inkl tekniks træning og jog. Torsdag løber vi også med Hechmann Running og der løber vi omkring 1 time med varieret tempo (hurtigste tempo skal være vores AT tempo – eller…. det skulle det være, men vi løber som oftest lidt for hurtigt)Lørdag løber vi også med Hechmann Running efter program og det er som sådan rimelig hård træning med bakker og tempo i 5 og 10 km tempo.Vi løber for at holde os i gang og få pulsen op – og for at få oplevelser med vores løbevenner. Vi elsker fællesskabet og vores fælles ture i ind- og udland.
Hvad inspirerer jer?
Vores inspiration er at være i god form, få regelmæssig motion, være en del af fællesskabet, og få glæde af de dygtige trænere der omgiver os uge efter uge året rundt… - Hvad har I på når I løber?
Helle løber i Brooks Launch og Nike Pegasus sko, og med hensyn til tøj er det alt efter årstiden. Men typisk mærker som Nike, Asics, Saysky, Casall, Newline, Salomon m.m – strømper er Falke og CEP.René løber i Brooks Launch, Altra, Nike og Adidas til trail.
Tøjet er stort set altid shorts fra Asics, Saysky eller Fusion og ellers er resten af tøjet efter årstiden og mærker som Nike, Fusion, Adidas, Saysky, Endurance, Under Armour m.m. Strømper er CEP, Joma og Falke.
______________________________Tak til Helle og René for at dele deres verden med os. Der vil komme mere om det top seje ægtepar her på bloggen.
Hvis du som læser har et spørgsmål til dem, så send det gerne til mig på runforfun@juliecarl.dk. Så kan det muligvis komme med i næste interview 🙂Jeg selv kommer til at møde de to den 1. marts, når Kaiser Sport og Ortopædi i co-lab med Hechmann Sport holder stor åbningsfest i Slagelse, hvor de bla. kommer og løber med til Social Run i Slagelse sammen med en hel del andre Hechmann Running løbere.
Og det er du hermed også inviteret med til 🙂
______________________________
Jeg har de sidste par år, lavet interviews af andre løbere op til bla. Telenor Copenhagen Marathon, som du kan læse her:
Mette Katrine Wallin og Thomas Underbjerg Olesen – 2015
Læg en kommentar