Når nu jeg ikke selv løber maraton, men elsker at heppe på netop DIG, skal du så ikke være med i konkurrencen om et startnummer til Copenhagen Marathon 2016? Løbet afholdes den 22. maj.

Og det er da så hyyyyggeligt, når der er flere deltagere at følge på Spartas “Copenhagen Marathon 2016” app,  så jeg dobler op og laver en happy hour på startnummeret. Så nu er der hele 2 løbere, der kan vinde 🙂 Hvert startnummer har en værdi af 640 kr.

Jeg laver en lodtrækning blandt deltagerne, der svarer rigtigt på spørgsmålet inden midnat den 7. november. Det betyder at jeg kan offentliggøre de to vindere på søndag den 8. november.

For at kunne svare på spørgsmålet, så kræver det en smule af dig, så læs med herunder 🙂

Kaiser Løbetest
Jeg selv får jævnligt lavet en Kaiser Løbetest, når jeg skal have udskiftet løbeskoene. Det samme vil jeg anbefale dig, nu den står på grundtræning mod dit maratonløb.

silhuet

Jeg har snuppet lidt info fra Kaiser Sports egen hjemmeside. Og så kan jeg da lige fremhæve at testen er gratis, og at du ikke behøver at bestille tid, men har mulighed for det på udvalgte dage.

“Kaiser Løbetest
En almindelig løbetest er ofte kendetegnet ved en hurtig tur på løbebåndet, hvor ekspedienten kigger lidt på, om den nye sko støtter rigtigt eller forkert, men sådan er det ikke hos Kaiser Sport og Ortopædi. Hos os får du altid en grundig Kaiser Løbetest, når du kommer ind i butikken for at købe nye løbesko.

Raadgivning_kunde_373x250_web

En Kaiser Løbetest er opbygget af tre faser:

Indledende undersøgelser

  1. Behovsanalyse
  2. Biomekanisk forundersøgelse
  3. Tjek af dine fødder


Den praktiske løbetest

  1. Test og optagelse af dine gamle sko på løbebåndet
  2. Nye løbesko prøves og forklares
  3. Test og optagelse af nye løbesko på løbebåndet

Supplerende rådgivning

  1. Rådgivning om din træning og løbeudstyr
  2. Skadesforebyggende øvelser
  3. Arkivering af optagelser

Indledende undersøgelser
Du bliver altid mødt med et smil og et håndtryk, og under hele Kaiser Løbetesten kan du være sikker på, at du er 100% i centrum. Vi lytter først og fremmest til dine behov og erfaringer, så vi kan spore os ind på den bedst mulige rådgivning. Herefter foretager vi en biomekanisk forundersøgelse, hvor du fx kan blive bedt om at lave simple øvelser, så vi kan se din balance, hvordan du bøjer dine ben og står på tæer. Bliv ikke overrasket, når vi tager dine fødder i hænderne. Det gør vi for at tjekke fodens bevægelighed og din hælpudes tilstand, evt. forfodsfald og forfodsvarus, – alt sammen for at skabe det bedst mulige udgangspunkt for den videre rådgivning.

Den praktiske løbetest
Vi tjekker først dine gamle løbesko – både deres stand og slid, men også mens du løber i dem på løbebåndet. Det fortæller os, hvilken vej vi skal gå i valg af ny sko. Når vi finder nye sko til dig, går vi efter at give dit løb et ”smooth ride”, – et blødt rul, der bevarer din naturlige pronation (dvs. fodens naturlige støddæmpning), så vi ikke overkorrigerer din fod, og kroppens evne til at stødabsorbere bevares. Du bliver ofte præsenteret for flere alternativer, og vi forklarer indgående om den enkelte skos egenskaber og kvaliteter. Vi analyserer dit løb ud fra optagelserne på løbebåndet og kan bl.a. sammenligne dit løb i flere forskellige sko på samme tid.

Supplerende rådgivning
En Kaiser Løbetest inkluderer også rådgivning om din fremadrettede træning, bl.a. om hvordan du skaber variation, så du bedst muligt fordeler den belastning, som løb er for kroppen. Vi giver dig gode råd om skadesforbyggende øvelser og kommer ind på diverse løbeudstyr. Til sidst gemmer vi din optagelse på løbebåndet i 2 år. Den giver os en unik mulighed for at se eventuelle ændringer i dit løb, så vi kan være endnu mere præcise, næste gang du kigger forbi.

KaiserJesper

Vil du have en Kaiser Løbetest?
Kig blot ind i vores åbningstid med dine evt. gamle løbesko under armen. Du trækker et nummer og vil blive ekspederet hurtigst muligt. Hvis du har det bedst med at vide, hvornår du skal købe sko, så har du mulighed for at booke tid med henblik på skokøb på udvalgte onsdage og søndage. ”

sko

Som supplement, vil jeg gerne selv tilføje at Kaiser Sport & Ortopædi desuden tilbyder en lang række behandlingsformer, som både sportsfolk, utrænede, unge og ældre mennesker benytter sig af. Alle behandlere er specialister indenfor deres felt. Jeg selv benytter mig af fysioterapeuter, osteopater og massører, når min gamle krop føler behov for det. Og skulle du have behov for indlæg til skoene, så har Kaiser Sports medarbejdere på klinikken, mere end 30 års erfaring i dynamiske fodindlæg.

Udover Kaiser Løbetest, så findes der desuden en M02tion Technology test, hvor bevægelsesmønstret under løb bliver analyseret ned i mindste detalje. Jeg selv har været igennem den med stort udbytte, og det har jeg tidligere skrevet et blogindlæg om.

cphmarathon14

Tilbage til konkurrencen om de to startnumre til Copenhagen Marathon 2016. The big question is:

Hvilke 3 faser (i punktform) består en Kaiser Løbetest af?

For at deltage, skal du skrive det i kommentaren til blogindlæggets opslag på Facebook.

Jeg vil blive glad, hvis du deler Facebookopslaget eller tagger en anden løber under kommentarfeltet, så det kan blive en ligeså vild og blodig konkurrence som sidste år. Der var næsten 200 der deltog i konkurrencen 🙂

(Konkurrencen har intet med Facebook at gøre)