Mange maratonløbere kan opleve et tomrum og føle rastløshed oven på deres præstation. Det er et verdenskendt fænomen. OL deltagere får endda tilbudt psykologhjælp, når perioden er slut, for at tage toppen af deres nedtur. Det kaldes “Olympic blues”.

Jeg kender selv følelsen af en underlig tomhed ovenpå en stor præstation, eksamen eller lignende. Jeg har jo fokuseret målrettet på DAGEN i lang tid og der er meget på spil. Egne forventninger, forestillingen om andres forventninger, måske endda er ens resultat noget der kan bane vejen for nye karriere- eller fremtidsmuligheder. Måske har man også måtte nedprioritere elementer af sit liv for at give plads til træning og klargørelse. Det kan udløse en “hva så nu” følelse. Og uden nye mål, kan der komme et slags tomrum der giver følelsen af meningsløshed. Og dette uanset om man klarede det med stående klapsalver, slog kæmpe personlig rekord eller fejlede big time.

Du bør derfor sætte dig nye mål:-)

Så er du ikke allerede tilmeldt dette års største og første “Copenhagen Half Marathon”, så skal du da deltage i lodtrækningen om et startnummer til løbet på bloggen 🙂 Løbet er arrangeret af Sparta og foregår i København og på Frederiksberg søndag d. 13. september.

Der bliver tale om en hurtig rute, og en god pendant til VM i halvmaraton sidste år. Det var mit personligt absolut største højdepunkt af et løb til dato. Jeg løber sjældent så langt som et halvmaraton, men jeg havde trænet mig målrettet op til løbet. Min drøm var at løbe på 1.35, og jeg kom i mål i 1.30.45. Ca. 15 minutters PR i forhold til mine tidligere præstationer 10 år tilbage.

vm
Jeg er selv tilmeldt Copenhagen Half Marathon, og vil inden længe bygge min træning målrettet op efter løbet. Jeg har to 5 km løb mere på programmet inden der går sommerferie i den, og så skal der lidt flere kilometer i stængerne.

Vær med i lodtrækningen ved at skrive navnet eller tagge dit største løbeidol i kommentarfeltet på Facebook. Og det må ikke være dig selv 😉 Jeg udtrækker en vinder tirsdag den 9. juni, hvor jeg kommer hjem fra en uge på Mallorca.

Personligt ville jeg skrive: “Min datter Anna, fordi hun er hurtigere end lynet og har et langt løberliv foran sig med uanede muligheder”. Hun ville slå mig ihjel, hvis hun læste det her, men hun er ikke på Facebook…endnu.

(Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet eller administreret af, eller associeret med Facebook. Ved afgivelse af tilladelser og informationer, gives disse til JulieCarl.dk, ikke til Facebook).