På søndag skal jeg løbe det lokale Moseløbet i Brønshøj, som afholdes for andet år i træk. Distancen er 5 eller 10,4 km, og som du nok har gættet løber jeg 5 km. Og jeg er allerede presset. Apropos det med forventninger, som jeg skrev om i onsdags, så er jeg lidt på dupperne her. Jeg vandt løbet blandt kvinderne sidste år i tiden 19.24 og det var jo en fantastisk debut til det løb for mig. Min træning har på det sidste ikke været helt optimal grundet bla. flere timer på mit job i Nordea, så fysisk- og dermed også mentalt har jeg været stærkere.
Det der tricker mig mest, er at de sidste 800 m føles som at skulle bestige et bjerg. Det er den der ondskabsfulde bakke på Brønshøj Kirkevej. Den hvor man hader at tabe cykelkæden på vej ned. Når jeg svinger til højre op ad bakken, møgforpustet og fyldt med småinsekter i næsebor og øjne, så kunne jeg godt smide mig i forvejen. Jeg er som regel pænt presset fra 2. km, så bakken er hård.
Men er det ikke lige præcis det der er så hammer sjovt, at det er hele charmen ved sådan et løb? Aner det ikke, men jeg glæder mig alligevel. Og mit motto indenfor det sidste år er blevet “Det er jo ens for alle”…… Lidt ligesom når man skal holde et foredrag, og skal huske at tænke på at Dronning Margrethe også laver bummelum. Kender I den? Det håber jeg 🙂
Håber på at der kommer en masse mennesker, da Moseløbet er et virkelig godt initiativ. Sidste år blev jeg interviewet af Moseløbet inden løbet, om hvorfor jeg deltog. Mit svar var at jeg synes at det er et rigtig godt initiativ, fordi butikkerne i lokalområdet er presset, og at flest muligt bør se hvilken perle af en bydel vi bor i. Så kom forbi og smag lækkerierne fra den lokale slagter, lidt sødt fra Kirstens Bageri og mange flere. Eller løb med og prust med os andre. Løbet er også for børn.
Vi ses på toppen!
Læg en kommentar