I sidste blogindlæg var det Dan Thorup, der blev udsp….interviewet om, hvordan status var på hans maratonforberedelser. I dag er det den anden vinder af startnummer til Copenhagen Marathon, Mette Iversen, der kommer under luppen. Hvis du vil læse det første interview med Mette fra november, så finder du det her.


Hvad er status på dine forberedelser?
Det går rigtig godt med træningen frem mod Copenhagen Marathon. Benene er gode og humøret højt.

Har du revurderet dit mål?
Njaaa, måske lidt. Jeg håber fortsat at jeg kan løbe under 3.45, eller I hvert fald slå min tid fra sidste år, som var 3.54.

Har du styr på hvad du vil løbe i på dagen?
Ja, det har jeg. Dog afhænger det af vejret. Mine yndlings Asics Kayano løbesko, et par shorts, måske en hvid t-shirt, hvis det er varmt, og mine trofaste CEP kompressionsstrømper.

Har du fulgt træningsplanen?
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde ja. Men jeg klager bestemt ikke. Jeg har trænet meget mere end jeg gjorde til mit sidste maraton. Løber mellem 35-45 km om ugen. Elsker de dage, hvor solen skinner og løbeturen foregår i og omkring Amager Strandpark.

Glæder du dig eller frygter du dagen?
Jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg håber, at vejret er med os. Ikke for varmt, men tørt og gerne lidt solskin. Vejret betyder også noget for om folk vil komme og heppe. Står det ned i stænger, tror jeg desværre ikke vejene bliver fyldt med et godt heppekor.

metteiversen3

Hvordan har kroppen taget den megen træning?
Kroppen har det overraskende godt. Jeg har passet mit løb og styrketræning, og har lyttet til kroppen, hvis jeg har haft brug for en pause.

Hvad er dit bedste råd til folk der skal løbe maraton første gang?
Hmmm… Du skal være indstillet på at bruge en masse tid på træning. Det er en periode, som til tider kan være hård, men når løbet er gennemført, er du glad for at du var så godt forberedt. Hav gerne en løbeaftale med andre, hvis du har svært ved at komme afsted. Du vil jo nødig aflyse og tabe ansigt 🙂

Løber du med musik under træning/selve løbet
Jeg løber kun med musik, når jeg løber selv. Det giver god energi og lidt mere fart i benene. Jeg slipper også for at høre mig selv gispe efter vejret 😉 Løber jeg med andre, snakker jeg frygtelig meget i stedet for.

Hvad har det bedste og værste været ved at vinde startnumrene? Fx. pres, genkendt på gaden…😜
Det bedste ved at vinde nummeret, har helt klart været “presset” og forventningen til mig selv. Nogen vil måske påstå at det er det værste 😉 Men jeg synes det har været en god motivation for mig, at komme afsted til træningspasset.

 

metteiversen2

 

Jeg håber at kunne fange både Mette og Dan i et slags løbende selfie på den store dag.
Rigtig meget held og lykke til jer begge to.

Husk at du kan vinde et startnummer til Kaiser Sport Challenge den 14. maj her på bloggen. Læs her hvordan du deltager. Og har du mere held i kærlighed end i spil, så kan du jo selv svinge dankortet, og betale hvad det koster lige her