3 minutter siger jeg til dig! Så er der gjort midtvejsstatus i planken. Jeg ved at mange af jer rent faktisk har været med på udfordringen, så lad mig få lidt kommentarer på hvordan jeres sixpack trives.
Hvis det så i det mindste var skudår i år, så havde vi én dag mere at træne planken i i februar. For jeg synes godt nok, der er lang vej til de 5 minutter jeg har satset på, inden udgangen af måneden.
Sådan så det ud den 4. februar, da jeg kunne ligge i 2 minutter. Rystede for vildt i kroppen efter kun 1 minut. Du kan se det LIVE her
I næste uge er jeg blevet inviteret af Kaiser Sport, til at holde et foredrag om løbetræning for Københavns Kommune. Det er halvanden time i et proppet lokale. Tror jeg sætter dem til at lave englehop for at bryde isen. Eller planken i lag?
Det bliver super sjovt og jeg sidder lige nu og forbereder mig på mit indhold. Jeg har totalt frie tøjler, men vil forsøge at styre mit kreative og flyvske sind, og finde den røde tråd. For det vigtigste ved at løbe er udstyret! Man kan jo ikke løbe uden det fede tøj, det rigtige løbeur og de sejeste løbesolbriller. Basta! 😉
Apropos det fede tøj, så er jeg da snart nødt til at udlodde noget i en lille konkurrence.
Du skal få lov at se min agenda til foredraget, når jeg er færdig 🙂
Efter at have suset ned ad vandrutsjebaner i Lalandia i sidste uge, så er hverdagen vendt tilbage og jeg har oprettet en Begivenhed på Facebook med min Gratis Fællestræning ved Utterslev Mose. Det er kl. 9 ved Mosehuset, Mosesvinget 3. Alle er velkommen. Det emmer af forår, fuglefløjt, gåselort og mennesker på stierne dernede. Lad os være en del af det også!
Læg en kommentar