Ikke nok med at jeg ikke nåede mine 5 minutter i planken i dag- jeg blev også lammetævet af min lillebror Morten i planken. Han tog 3.47 minutter under tirsdagens foredrag i Kaiser Sport, hvor jeg udfordrede deltagerne med en lille plankedyst. Jeg selv var dommer. I dag startede jeg kækt stopuret og gik i brædderne efter 3.17. Det er da okaaaay. Men der er jo en PR-rytter i mig, så må smugtræne lidt mere. Jeg må indrømme, at Fitness World og “Stram Op” hold ikke lokker så meget, når der høres fuglefløjt udenfor og der dufter af solskin. Har nu ikke skippet min coretræning herhjemme, men de 60 minutter bliver dog nemt skåret ned til 10 minutter på det hårde kældergulv.
3.17 er lang tid at se en træt kvinde vrøvle, og mit løfte i klippet om at jeg ville sætte musik på, må I tænke jer til. Jeg har i stedet sat lidt passende og næsten rigtige undertekster på. Hmmmmm……
Ikke desto mindre føler jeg mig kampklar til søndagens 5. og sidste afdeling af 5 km Frost Cup løb i Lyngby. Jeg har taget førstepladsen i de første 4, og håber naturligvis på at snuppe den 5. også. Det kilder lidt ekstra i maven, at stå til præmieoverrækkelsen, hvis der er fuldt hus.
Jeg kan også få et sug i maven, når jeg tænker på løbet i det hele taget. Sådan har jeg det tit. For hvert løb kræver meget energi og særligt mentalt, eftersom jeg ved at jeg får lyst til at smide mig i rabatten efter 2 km. Sådan er det hver gang. Elsker og frygter det på samme tid.
Læg en kommentar