Jeg er KÆMPE fan af misforståelser!

Selvfølgelig ikke den slags, som betyder at man står på hjørnet af Skelbækgade og Halmtorvet og blomstrer en halv time, fordi man hørte forkert. Men den slags der giver et godt grin, fordi det er ting der bliver sagt på én måde, men skal forstås på en anden.

Jeg selv har som løbetræner og i andre sammenhænge, en ret stor mængde i bagagen, og jeg fik helt lyst til at dele et par stykker med jer, fordi der kom en ny til samlingen i går morges.

Denne her er i den uskyldige kategori:
Kl. 8.00 havde jeg en aftale med en ny løber, Christian, som jeg skulle coache og testløbe nede ved mosen. Jeg bor 3 minutter på cykel fra mødestedet, og kørte også 3 minutter i otte. Det var jo bidende koldt, så tænkte, at jeg ikke ville stå og vente, hvis det blev tilfældet.

Normalt løber jeg derned, men jeg skulle bruge havelågen til testen.
Da jeg kom susende, nev vinden så meget i hornhinderne, at tårerne løb ned ad kinderne på mig. Jeg nærmede mig den ukendte Christian ca. 15 sekunder over otte, og ville lige undskylde for mit look og den minimale forsinkelse og sagde så “jeg kan dårligt se ud af øjnene!”. Og han svarer  “det er jo også tidligt på morgenen”! 🙂

Jeg skyndte at forklare mig, for han skulle bestemt ikke tro, at en personlig træner nogensinde føler træthed. Næeh nej! Og inden i, grinede jeg sindssygt, og det fik mig til at tænke på flere eksempler gennem tiderne, som er på højde med Line Baun´s “Er det en abe?”.

1) Som nyuddannet bankassistent i 2001, havde jeg kassetjansen en dag – og der var travlhed. I en bank er der procedurer for alt, og rækkefølger ikke helt irrelevante. Derfor reagerede jeg, da en mandlig kunde, lagde 1000 kr. kontant på disken og kun den øverste del af indbetalingsbilaget. Høfligt fik jeg sagt: “Du må ikke rive den af hjemmefra!”, hvorefter jeg flækkede sammen og blev højrød fra top til tå. Kunden reagerede ikke, hvilket kun gjorde situationen endnu mere pinlig.

2) Jeg kan have tendens til at være den lidt nervøse type i nogle sammenhænge, og er af den slags der frygter for at tage bussen og komme af ved det forkerte stoppested. Jeg vil helst ikke være til besvær og er ret høflig anlagt. Det er blevet bedre med alderen, og jeg har endda prøvet at snyde i toget! (shhhhh…).

I starten af 00´erne, hvor det stadig var sundt at gå i solarium, skulle jeg nytårsaftensdag lige have min teint et par toner op, og fandt et kombineret vaskeri og solarium på Nørrebro, der havde åbent. Jeg havde aldrig været der før, så jeg kiggede mig lidt omkring i lokalet, og så så en mand der stod og var ved at putte mønter i noget.
Jeg kiggede på ham og sagde så. “Er du på vej i solariet?”…… Manden var afroamerikansk og sort som kul, og kiggede undrende på mig. Jeg skyndte mig at gå, da min høflige attitude, kunne fortolkes som racisme af værste grad.

3) De af jer, der har prøvet at være gravide (taler nok mest til kvinderne her), ved at man ikke har meget andet på hjernen end babys udvikling og den forestående fødsel.

I 2005, under min første graviditet, skulle jeg møde nogle af min mands bekendte for første gang. Det var et ægtepar i starten af 30´erne. Jeg spurgte, nysgerrig og høflig som jeg er, konen om, hvad hun lavede til daglig: “Jeg klipper” svarede hun, hvortil jeg svarede “Nå, er du da jordemoder?”.
Hahahahahaaaa – hvad hjertet er fuldt af. Kan stadig brække mig af grin, når jeg fortæller den historie til folk.

4) Jeg har i september 2015, delt et blogindlæg med jer, hvor jeg fortalte om min første oplevelse med fitnesscentre. Det var et brag af en premiere, og den kan du læse her. Det er en af de mest crazy kommentarer jeg nogensinde er kommet med! Vurdér selv!

 

God weekend 🙂