Jeg har hele mit liv været bevidst om, at jeg kan være lidt af en enspænder. Ikke at forveksle med egocentriker 😉 Det gælder også i mit ubevidste valg af løbet som  sportsgren. I mange år trænede jeg oftest alene (og jeg nyder stadig en tur i eget selskab, hvor ben og tanker får friløb). Gennem de seneste fire et halvt år, har mit løbefokus gradvist ændret sig fra et MIG til et OS. Det er bl.a. sket i takt med, at Brønshøjløberne har taget form. Et lokalt løbefællesskab, som jeg stiftede under coronaen i samarbejde med Cafe Bröns. Da caféen lukkede i slutningen af 2022, valgte jeg at føre fællesskabet videre på egen hånd, og siden 1. januar 2023 har vi kaldt os Brønshøjløberne og holder til i Kaiser Sport & Ortopædis lokaler. I den tid der er gået, har min egen løbeidentitet gennemgået en stor forvandling. Derfor har der også været relativt stille på bloggen her, hvor jeg tidligere har skrevet om mig selv og mine løbeoplevelser, taget aktuelle temaer op, som interesserede mig og som jeg mente andre kunne spejle sig i. Den evindelige kriblen i fingrene for at skrive et blogindlæg, stoppede derfor også samtidig med, at mange motionsløb blev aflyst under corona, og min lyst til tempo og blodsmag i munden sivede ud. Så i lang tid har jeg måtte finde ud af, hvad min nye motivation skulle være helt præcist.

 

Noget nyt blomstrede op
Det jeg har fået til gengæld er langt større, end det jeg har mistet! Det er glæden ved at løbe i fællesskab med andre hver tirsdag, at mærke lysten til at løbe en tur i skoven, bare fordi at fimrehårene i næsen vibrerer af grannålefryd, at være ligeglad med, om jeg går eller løber op ad bakke, og at få tid til at venindesnakke i halvanden time, fordi vi ikke fokuserer på tempo, men på samværet IMENS vi løber sammen.

Enspænder eller ej, så er min løbetilværelse blevet mere nuanceret end førhen. Nu handler det ikke kun om mig selv, min iltoptagelse, min udholdenhed, min udvikling, mine tilbagelagte kilometer på en uge, mine skader, mine frosne fingre eller mit eget patsved på en varm sommerdag. Jeg siger ikke, at der er noget galt i at have fokus på sig selv, for på mange måder har det været forbundet med en god kontakt til mig selv, min fysiske formåen og mit psykiske velvære. Jeg føler i stedet, at jeg er ved at have formet en ny identitet, hvor jeg både kan være mig selv, og opleve løbeglæde sammen med andre. Det giver en helt anden dybde!

Jeg har ikke haft decideret skriveblokering i den forstand. For en helt anden grund til, at jeg ikke har fået skrevet på bloggen er, at jeg i 2020 stoppede som selvstændig løbecoach, og fik mig et helt almindeligt lønnet job. Og så har jeg i min fritid brugt buler af tid på, at bygge vores dejlige hus på Bornholm, udvikle Brønshøjløberne til det skønne fællesskab det er i dag, og at skrive on and off på den roman, jeg startede med for flere år siden. Huset er nu bygget, Brønshøjløberne trives i bedste velgående og bogen netop skrevet færdig og sendt til et forlag. Nu er der bare at krydse fingre for, at den sidste del også lykkes.

På løbefronten har jeg personligt nul tilmeldte løb i kalenderen (netop nu). Til gengæld er Brønshøjløberne blevet officielle partnere sammen med Degnemoseløberen til Afdeling 2 af årets Frost Cup-turnering ved Utterslev Mose den 8. december. Og det er noget  jeg er meget stolt af og glæder mig til, da vi bidrager med mange frivillige hænder til et konge motionsløb med over 1000 løbere 🙂

Så MIG er blevet et OS!

Bor du i nærheden af Brønshøj og får lyst til at komme og træne med os, så send en mail til mig på runforfun@juliecarl.dk eller læs mere på www.brønshøjløberne.dk. Vi har plads til ALLE slags løbere og værdsætter fællesskabet i højeste grad. Og der er ALTID plads til en løber mere.

Håber vi ses!
Julie