Nytårsforsæt har det med at være en rigtig god sovepude – fra midt februar, hvor jeg har glemt mine aftaler med mig selv til sidst på året! For sidst på året reflekterer jeg typisk over årets gang igen og der er altid et eller andet jeg kunne gøre anderledes, bedre, hurtigere eller langsommere.

Men i år, har jeg besluttet at jeg ikke vil gå i stå, men bevare træningsgejsten, min gode form og dermed følelsen af velvære i kroppen.  For det føles da giga demotiverende at skulle starte forfra år efter år. Kroppen når at blive slap, iltoptagelsen daler, selvtilliden ligeså. Det er en slags vinterhi, som føles godt og mageligt i øjeblikket, men bider sig selv i halen bagefter. For efter en længere pause, vil skadesrisikoen stige drastisk, hvis jeg starter hvor jeg slap.

Jeg kender mig selv rimeligt godt efterhånden. Hvis jeg vil bevare træningsglæden i vinterhalvåret, så må jeg have nogle mål. Mit nytårsfortsæt i år var at komme under 19 minutter på 5 km. i 2014, og jeg løb 19.05 i august til Havneløbet! Tæt på, meeeeen……..

Min plan er derfor følgende:

* Jeg fastholder mig træningsplan og må tænke alternativt, selv i sne og slud!

* Jeg tilmelder mig Frostcup (5 afdelinger fordelt over november til marts). Det er sjovt at dyste mod de samme mennesker over flere løb, og så er det top motiverende for mig at få trænet gennem vinteren, fordi der er mange delmål.

* Til Änglamark Nytårsløb d. 31. december har jeg sidste chance for at slå rekorden, så der skal jeg løbe rø… ud af bukserne.

* Når nu jeg har skrevet det her på bloggen, så forpligter det også. Og DET er motiverende i sig selv 🙂

* Jeg får glæde af alt det lækre vinterløbetøj jeg har liggende på hylderne! Selv mine skridsikre snesåler.

toejskab

Det var hyggeligt at rende ind i flere af jer til Hjerteløbet forleden, så hvis vi skal følges til nogle af ovenstående løb, så står jeg gerne for at bage en kæmpe brunsviger. Because we are worth it!