Velkommen til Brønshøjs skønneste løbeklub!

2 gange om året starter vi et nyt 10 ugers Opstartshold op, så endnu flere kan opleve glæden ved løb i fællesskab med andre lokale. Herunder kan du læse om forløbet og alt det praktiske:

Er du i tvivl om Opstartsholdet er noget for dig, er du velkommen til at kontakte Julie Carl på runforfun@juliecarl.dk.

Forløbet

Vi har udarbejdet en 10 ugers træningsplan og en vejledning, som deles med dig og de andre tilmeldte, kort før opstart.

Den er nem og overskuelig at følge og bygger gradvist formen op uge efter uge, hvilket gør dig i stand til at løbe 5 km i træk til slut. Det er selvfølgelig en begivenhed som alle i Brønshøjløberne markerer den dag!

Er du i tvivl om du kan/bør deltage ud fra den nuværende form, så konsulter gerne en læge eller fysioterapeut for en sikkerheds skyld. Deltagelse er naturligvis på eget ansvar. Du skal som udgangspunkt være i stand til at kunne lunte i kortere sekvenser, før vi anbefaler deltagelse.

Foruden en bedre form, er målet at du kan fortsætte træningen på Hold 1 efter de 10 uger, da det er tilrettelagt, så det passer med dit nye niveau!

Når du deltager i tirsdagstræningen med Brønshøjløberne, svarer det til Dag 1 i programmet (se eksempel nedenfor).
Det betyder at du selv har to træningsdage på egen hånd derudover – eller måske kan du træne sammen med andre fra holdet? Brug gerne den lukkede facebookgruppe ‘Brønshøjløbernes medlemmer’ til finde træningsmakkere 🙂

På Dag 2 i programmet skal du lunte en lille tur og Dag 3, er altid identisk med Dag 1 som vi jo har prøvet sammen.

 

EKSEMPEL PÅ FØRSTE UGE I TRÆNINGSPROGRAMMET

Træningsprogram

 

 

ANDEN VIGTIG INFO

Klubhuset er beliggende hos Kaiser Sport (Skråt overfor butikken. Frederikssundsvej 128, 2700 Brønshøj). Her mødes alle hold hver tirsdag kl. lidt i 17. Tasker/overtøj mv. kan lægges i det lille rum til venstre for køkkenet, mens vi løber. Døren vil altid være låst, når vi er ude at løbe, men det er naturligvis på eget ansvar at efterlade sine ejendele. Første tirsdag vi løber sammen skal du sætte halvanden time af, da vi skal bruge lidt mere tid på at snakke både før og efter selve træningen. Kom gerne 16.50, så du er i god tid første gang. Vi starter altid med en intro fra Julie sharp kl. 17.00. Så er der tid til at socialisere efter træningen, hvilket udgør en stor del af løbeklubbens dna 🙂

Mie Sand Hersoug er fast holdkaptajn på Opstartsholdet, og står for træningen sammen med Brønshøjløbernes stifter, Julie Carl. Læs mere om Mie, Julie og de andre holdkaptajner her.

Tilmelding
Synes du også det hele lyder for godt til at være sandt, så sving ind og klik Deltager begivenheden der omhandler Opstartsholdet og hvor du finder flere informationer, samt link til betaling.

Det koster 500 kr. at deltage i 10 ugers forløbet. Efter forløbet, kan du fortsætte på almindelige medlemsvilkår, som du kan se her.
Prisen inkluderer 10 ugers træningsplan, 20% rabat hos Kaiser Sport på løbesko og andet udstyr, dygtige faste holdkaptajner med masser af erfaring. Som bonus for du en masse nye bekendskaber 🙂 

Ihhhh hvor vi glæder os til at møde dig!