Min løbestil kan godt se lidt anderledes ud, når jeg forsøger at komme uden om vandpytterne nede ved mosen på disse halvvåde dage. Det er typisk de dage, hvor jeg vælger at springe intervallerne over og snuppe en helt almindelig luntetur i stedet for. Regnen afholder mig sjældent fra at løbe en tur, men jeg klæder mig også, så det ikke ikke er ren crawl gennem vandmasserne. Jeg har en super fed løberegnjakke fra Salomon der er vandtæt og så tæt på åndbar som muligt. Og så har den en lille funktion som gør, at jeg kan lyne den op, men knappe den løst foroven, så der kommer luft ind, men ikke regn. Under den, tager jeg som regel en tynd løbebluse, som er svedtransporterende. Nul bomuld. En god gammeldaws løbekasket er heller ikke så dum, hvis det stadig siler ned.

regn

Jeg selv har ikke investeret i vandtætte sko endnu, men de findes skam. Der findes en hel del på markedet, og jeg vil uden tvivl investere i et par i år, da jeg nok kommer lidt ekstra ud, grundet min nye karriere.  Og jeg vil nødig være en af dem, der påfører mig et par 8-liters fryseposer med elastik udover strømperne, for at holde vandet ude. Jeg sad og googlede lidt og faldt over Salomons trailsko. Der er mange modeller, og man skal naturligvis testes til skoen. Nogle af dem er let vandafvisende og andre vandtætte. Mænd, jeg må skuffe jer, for disse her er mest for kvinder. Med mindre I altså elsker pink og har mindre fødder end gennemsnittet. Men skal du løbestilstestes til den rette sko til efterårs- og vintervejr, så klik HER. Det er ganske gratis at få udført testen.

salomon2014
Husk desuden reflekser og lys, når du løber i mørket. Skulle vejret alligevel blive et issue, så gå hellere ned på løbebåndet og sved så det driver. Personligt vil jeg dog hellere være gennemblødt af regn fra oven 🙂