Det er ingen hemmelighed, at jeg drikker lige i underkanten af den anbefalede mængde alkohol i øjeblikket. Det skal der laves om på og du skal da være med! For lørdag den 28. november ruller Kaiser Sport & Ortopædi den røde løber ud og holder et PARTY, da de er blevet udvalgt til at stå for den danske release af SHFT.

SHFT er verdens mest avancerede, virtuelle løbecoach med over 12.000 målinger af dit løb i sekundet! Teknologien er baseret på to pods, hvor den ene pod er placeret på din fod og den anden på dit bryst. SHFT er udviklet til at hjælpe dig med at forbedre din løbeteknik, korrigere uhensigtsmæssige bevægelser i dit løbemønster, samt at sikre dig en bedre løbeøkonomi. Fra din live coach i øret, får du forslag til forbedringer og justeringer, der kan gøre dig til en bedre løber og hjælpe dig. ”Make the shift – run right” som sloganet siger. Jeg synes det lyder virkelig interessant, og meget anderledes end alt andet jeg har hørt om før eller selv afprøvet. Hvis du klikker på det link til SHFT jeg lagde på ovenfor, kan du se en video der viser hvordan det foregår i praksis.

AllanDario

Lidt SHFT-fakta

  • Kan øge din løbehastighed med i gennemsnit 10%
  • Kan reducere din skadesrisiko
  • Registrerer hvert et skridt i 3D
  • Watt-måling til beregning af din løbeøkonomi og -effektivitet
  • Måler bl.a. skridt pr. minut, hvor længe din fod har kontakt med underlaget, kropshældning, pronation, bounce, skridtlængde, landingsposition (9 zoner), G-kraft

Alt det vil du høre meget mere om på dagen. Og jeg vil i løbet af december komme med en detaljeret gennemgang af det spændende produkt, da jeg er inviteret en tur ud på SHFT´s Running Lab på IT Universitetet. SHFT er nemlig dansk udviklet. Og så kommer der straks en følelse af stolthed op i mig 🙂

Screen Shot 2015-11-18 at 17.54.51

Programmet den 28. november ser således ud og du kan tilmelde dig eventet via Facebook på linket HER:

Kl. 12.30 SOCIAL RUN
30 minutters “Social Run” i Kaiser Sports nærområde, hvilket jeg står i spidsen for. Det vil være i følgeskab med flere fra Kaiser Sport, samt superløber og SHFT ambassadør Allan Dario. Der vil være tale om et hyggeløb og et tempo hvor alle løbere kan være med. Så kan vi slukke tørsten i iskolde øl efterfølgende, hvor Mikkeller Running Club står klar ved releasen. Vi mødes allesammen og løber fra Kaiser Sports butikslokaler.


Kl. 13.00 RELEASE
– Fest, farver, fakler, musik og rød løber
– Gutterne fra Mikkeller Running Club er klar med iskolde øl
– Konkurrence med SHFT på højkant
– Prøv/køb SHFT i butikken
– Kaiser Sport holder åbent for shopping til kl. 15

Jeg glæder mig helt vildt, da det bliver en fest at være med til hele eventet.

Lige nu kører der en konkurrence på Kaiser Sports Facebook-side om et sæt SHFT til en værdi på 2.000 kr. Klik på billedet herunder for at deltage.

Screen Shot 2015-11-18 at 18.00.03