Så blev det tid til at smage min egen medicin 🙄 Efter at have bøvlet med ondt i det ene knæ og underben i snart halvanden måned, og at være droslet ned til stort set intet løb, samt har set fysioterapeut/osteopat/været til røntgen/og ultralyd, sad jeg med det nyeste Magasinet Liv 40+ og læste en god artikel om knæøvelser for os i 40érne. Som jeg selv har skrevet indholdet til! Bang!- Nemesis 🤭
Jeg skrev den for flere måneder siden, før det begyndte at gøre naller, og nu er den så blevet super aktuel for mig selv, da bladet kom på gaden! (Find den her).  Den falder godt i tråd med det, som behandlerne har sat mig i gang med, så nu bliver der trænet løs på stuegulvet herhjemme. Men når man er løber kan styrketræning, som alternativ til at løbe ikke stå alene, det er klart.

Heldigvis er jeg indrettet sådan, at jeg ved en skades opståen er god til at acceptere det, og  finder andre veje at gå, og det er også netop hvad jeg gør: Går! Og jeg går og går, og bliver mere og mere kapgangsagtig at se på. Det er på opfordring fra Claus Hechmann, som ved et og andet om den slags, (Han vandt bla. sølv ved DM 20 km. kapgang i 2018). I Hechmann Runnings seneste nyhedsbrev, inspirerede han også med et virkelig godt skriv om hurtiggang, og hvad det betyder for god udholdenhed, forbrænding, styrke og skadesminimering. Det har jeg desuden talt med ham om og er blevet sat godt ind i. Det fede er, at jeg ikke mærker at min form er gået ned ad bakke og at det på ingen måde gør ondt i kroppen eller benet at gå de ture jeg skal. Det er så stor en øjenåbner for mig, fordi det at gå, altid har forekommet mig som noget af det kedeligste man kunne foretage sig. Nu får jeg hørt lydbøger og endda set andre stier end mosens, fordi det foregår i slow, men med høj puls.

I går var det glat, så der gik jeg en lang tur på løbebånd med 8 km i timen (og 2% hældning). Med arme bøjet i 90 grader, lange udstrakte ben og brystkassen helt frem, var der fart over feltet! Jeg svedte tran og havde en puls der lå i samme leje, som når jeg løber i et højere tempo. Ergo får jeg den samme træningseffekt, som når jeg løber, men uden at belaste kroppen.

I morgen har jeg lokket Dorthe Wacherhausen ud på halvanden times hurtiggang på Strandvejen fra morgenstunden. Der får vi bevæget stemmebåndet oveni hatten. Herligt!

Jeg glæder mig selvfølgelig til igen at kunne løbe, og særligt fordi det er lidt mere motiverende for mig at stille til start i et 5 kilometerløb, hvor jeg ikke danner bagtrop. Men okay, nogen skal jo gøre det 😉

Mit bedste råd til jer løbere og luntere derude:
Lav knæøvelser hele livet, fordi det forebygger bøvl med overbelastning og aldersbetinget slitage – Og gå så for pokker! Meget og langt, uanset om man er tyk eller tynd, ung eller gammel!

Rigtig god weekend –
Julie

 

Foto: Christian Ove Carlsson