Teknisk geni er jeg aldrig blevet kaldt, selvom jeg faktisk i mange år havde en forestilling om, at jeg har havde ret godt styr på det pjat. Bare jeg ikke har skulle læse brugsforviringerne, men blot kunne regne den ud selv. Det startede egentlig som teenager med at jeg skulle rense mit gigantisk store steroanlæg, fordi der var kommet støv i cd-afspilleren. Så skilte jeg det ad med en stjerneskruetrækker, pudsede det indvendigt med vådt wc-papir og lappede det sammen igen. Det gik storartet de fleste gange, indtil jeg glemte at slukke for strømmen og fik det største rap over nallerne.

Jeg kan også lappe cykler. Og nu også føre en selfie-stang!

Men så stoppede det også brat med synkronisering af Itunes fra den ene computer til den anden, data i skyen, Spotify på DAB radio, streaming af Netflix og andet via “Smart” tv. Samt 20 forskellige kodeord, der kræver nulstilling via forskellige e-mailadresser, som måske findes stadig, måske ikke. Bliver helt forpustet.

Og derfor er det så dejligt, når bare Bluetooth på Iphone selv finder Jabra signal via app og bare er KLAR. Så er jeg også klar.

Test af Jabras trådløse headset med pulsmåling

Jeg uploadede i efteråret et foto på Instagram og Facebook efter en lang løbetur, hvor jeg skrev at jeg havde hørt musik på turen, hvilket jeg ikke havde gjort i en længere periode. Jeg fik en del henvendelser omkring brugen af høretelefoner, og fik lyst til at teste Jabras trådløse headset. Jeg har før løbet med et par Iphone høretelefoner, med ledninger så lange at jeg kunne sjippe i dem. Har snoet dem et par gange rundt om armene og en enkelt gang om halsen, for ikke at snuble i dem. Det blev derfor et projekt i sig selv at få dem anrettet ordentligt, så derfor var det super fedt at Kaiser Sport & Ortopædi netop havde valgt at gå all in på Jabra, så jeg fik mulighed for at teste dem.

Nu har jeg så løbet med Jabra en del gange og kan komme med min egen feedback på dem:

Plus

  • Sidder perfekt i ørerne og kan tilpasses i størrelsen
  • Ledningen sidder diskret bag om nakken og forbinder de to høretelefoner.
  • Der er pulsmåling i det ene øre, og man slipper for pulsremmen, som lugter af gnu selvom den vaskes efter hver løbetur.
  • De er sorte 🙂
  • Der er god lyd i dem, og særligt når man har fundet den perfekte størrelse af silikonepropperne, så de passer i ørerne.
  • App´en kommer med info undervejs og der er træningsprogrammer – som jeg dog endnu ikke har prøvet.
  • De er robuste og kan tåle regn og støv uden at tage skade.
  • Man kan løbe og snakke i telefon under løbeturen. Kræver dog en del overskud af løberen, men det er jo ikke Jabras skyld 😉

Minus

  • Kræver opladning.  Der står 10 dages batteritid ved standby på specifikationen, og 5 timer i brug.
  • Kræver mere “planlægning” end at stikke en ledning i hullet og suse afsted. Men nok et vanespørgsmål.

Fordelene opvejer klart ulemperne efter min mening, og jeg vil i højere grad høre musik på mine løbeture. Jeg tvivler på at jeg kommer til at bruge guiden undervejs, da jeg har mine egne træningsprogrammer og mit Garmin 620 at forholde mig til.
Desuden starter jeg i SHFT.run meget snart, og kommer til at løbe med den virtuelle coach i øret, hvor min løbestil nænsomt bliver korrigeret via headsettet.

Lige pt bokser jeg med at finde ud af hvordan jeg bruger Itunes på telefonen, når jeg ikke har wifi under løbeture. Hvordan jeg får Spotify uden reklamer. Forstår hvad “Musik” på Iphone er. Eller hvorfor Youtube slukker, når jeg sætter den på dvale. Hmmmmmm. Indtil da savner jeg min gode gamle Ipod, hvor playlisten “Julles Løbehits” aldrig svigtede. Men hvor trådløst headset ikke passer ind i temaet.

Teknik længe leve 🙂