Vi mennesker drages af det nye, så derfor skal to af jer også have muligheden for at vinde startnumre til årets nye fede løb!

Kaiser Sport Challenge

Arrangøren er Lapio Races, og hovedsponsoren Kaiser Sport & Ortopædi. Løbet foregår langs Søerne i København, hvor du kan udfordre din 5 km tid ved at følge én af fartholderne, eller også kan du deltage i Puma Social Run, hvis du mere er til et hyggeløb.

Jeg garanterer dog også at det bliver møg-hyggeligt, at udfordre din egen rekordtid på 5 km. Hvis du går efter at komme under 25 minutter på distancen, så er det undertegnede der er fartholder med ballon og hele balladen. Flere af bloggens læsere her, har allerede tilkendegivet at de deltager, så det bliver jo én stor fest.  Uanset om du vinder startnumrene eller ej, så er det turen i toget fra Nordjylland værd 🙂

Hvis du har mod på at løbe endnu hurtigere, så vil fem af de andre Team Kaiser Sport atleter sørge for, at du tilbagelægger ruten på under 16, 17, 18, 19, 20 minutter – det er bare om at hænge på. Her er navnene på atleterne:

Team Kaiser Sport fartholdere
sub 16 – Joachim Weel Rosbo
sub 17 – Sara Sig Møller
sub 18 – Peter Paldan Sørensen
sub 19 – Mads Høyer
sub 20 – Pia Joan Sørensen
sub 25 – Julie Carl

Personligt er jeg ret taknemmelig for, at jeg ikke trak “sub 16”, da vi lavede lodtrækningen 😉

Hvis du vil følge lidt med på arrangementets side på Facebook, så klik her.

PUMA Social Run
I Kaiser Sport Challenge er der plads til alle, men hvis du ikke føler for en hurtig 5 km-tid, så håber vi, at du vil deltage i PUMA Social Run, som skydes i gang kl. ca. 11, når de hurtige kaniner er færdige. Du ved hvad jeg mener!
Til Social Run kan du vælge at løbe 5 eller 10 km – ligeledes omkring Søerne – tempoet bestemmer du selv, men vi tør godt garantere at der kommer sjove indspark undervejs!

Mikkeller Running Club serverer øl efter løbet 
Ttraditionen tro, vil Mikkeller Running Club , vil der efter løbet blive serveret iskolde MRC-øl til løberne. Ligesom til MIkkeller Running Clubs fællestræninger – Så glæd dig til en frisk og lækker IPA!

SHFT

Min nye arbejdsgiver SHFT  (SHFT.Run) deltager som medvært i arrangementet, så jeg må hellere holde lidt igen med de der kolde øl fra Mikkeller, nu chefen er til stede. Men om ikke andet, er der nok lidt ekstra at skrive om på de efterfølgende uploads på de sociale medier, som mit job blandt andet indeholder. Hvis du ikke allerede følger SHFT på Instagram eller Facebook, så har du muligheden nu. Og SHFT har fede præmier med til løbet!

Cool facts om arrangementet

  • Tidspunkt: Lørdag den 14. maj kl. 10.00
  • Sted: Ved Søerne – vi mødes ved Søpavillonen
  • Pris: 150-250 kr. (afhængig af hvor hurtigt du tilmelder dig) + 20 kr. i gebyr

Ses vi? Det tror jeg nok vi gør!

Konkurrencen om startnumre

Vil du deltage i konkurrencen, så skriv en kommentar til Facebookopslaget her, om hvem af dine løbebodys du gerne vil løbe med og hvorfor – hvis du vinder. Konkurrencen løber til og med fredag den 12. februar.

*

(Denne konkurrence er hverken sponsoreret, støttet eller administreret af, eller associeret med Facebook. Ved afgivelse af tilladelser og informationer, gives disse til JulieCarl.dk, ikke til Facebook)