Som løber kan jeg nogle gange føle mig lidt ensom på stierne. Selv om det endda vrimler med andre løbere, fodgængere, cyklister, vovser og gæs. Fordi jeg ikke er med i en klub eller et fællesskab, som jeg regelmæssigt træner med. Dermed foregår min egen træning 90% af tiden alene. De fleste andre løbere, som jeg høfligt og prustende hilser på, løber også alene. Men jeg kan godt ind imellem kigge beundrende på flokke á 5-10 mennesker i ens t-shirts, som åbenlyst hygger sig mere end de løber. Og så kommer den der velkendte tanke op i hovedet med…..”jeg er nok bare en enspænder. En særling der fortrækker eget selskab……Og som ikke bliver inviteret med……og at ALLE andre elsker at træne med hinanden…..Men jeg er nok også bare lidt underlig……..!”

Har du nogensinde selv haft den følelse eller tanke? Hvis ikke, så er jeg beviset på at ovenstående antagelser om mærkelighed er sande. Hvis du kender følelsen af at være alene i din træning eller i andre sammenhænge, så er vi nok flere der har det på samme måde. For alle mennesker er sit eget individ og egen herre. Og som man siger: Man fødes alene og dør alene! Bum.

Med en baggrund og uddannelse indenfor positiv psykologi, kan jeg godt hive lidt teori frem, når jeg pisker mig selv aller mest. Altså forsøger jeg at vende en tanke, ved at finde modbeviser. På den måde har jeg ofte været i stand til at vende selv de sorteste tanker til noget langt mere spiseligt eller endda komme i rigtigt godt humør, selvom udgangspunktet var lig nul. Indenfor kognitiv terapi arbejder man meget med at finde ind til den egentlige bagvedliggende tanke og så arbejde konstruktivt med den. Herefter finder man alle de modbeviser mod den, som man kan komme på. For virkeligheden er præcis som vi vælger at anskue den på:

Kunne der være andre grunde til, at jeg løber alene?

  1. Jeg ser det som et pusterum, at have tid for mig selv i en hektisk hverdag med job og børn
  2. Jeg  har ikke selv gjort noget for at melde mig ind i et fællesskab. Og er dermed ikke fravalgt!
  3. Jeg havde en intention om at træne i FIF efter sommerferien, men i praksis har jeg ikke kunne finde tid til at komme forbi på de fastlagte træningstidspunkter, så det passer med at jeg har børnene hver anden uge. Så dette er udskudt.
  4. Jeg har selv valgt den måde jeg træner på, så hvorfor stille spørgsmålstegn ved det?
  5. Jeg er meget social på alle andre tidspunkter af døgnet, så helt socialt afstumpet er jeg nok ikke
  6. Jeg føler mig vellidt på jobbet, i vennekredsen og i familien

Hovsa! Pludselig er det igen helt normalt og legalt at løbe alene. Og af samme grund nyder jeg det også ekstra meget, når jeg så mødes med andre løbere. Fx. torsdag aftener i lige uger, hvor jeg er træner i Hechmann Running 🙂 Det giver mig et kæmpe energi-boost og positivt tankestof til næste dags løbetur i eget selskab.

——————————————————————————————————————–

Nyt i mit eget løberliv

Jeg har fået Claus Hechmann som træner – lidt på sidelinien- og er påbegyndt en mere seriøs træning, hvor jeg i højere grad har fået indlagt flere langsomme km i restitutionstempo. Det betyder, at jeg løber hver dag som hovedregel, men at 70% af træningen foregår i roligt tempo. Så jeg kommer på ingen måde i overtræning, og har allerede bemærket en markant lavere puls, når jeg lægger hovedet på hovedpuden om aftenen. Det føles fantastisk at et andet menneske guider mig, og særligt en person der ved hvad han snakker om og tilfældigvis træner eliten i Sparta, skriver knivskarpe bøger og har udsolgte foredrag i et væk 🙂 Jeg føler mig privilegeret og er vildt spændt på resultatet, når vi når til foråret.

Det betyder så også endnu flere km i eget selskab, så ser du enlig løber i “Team Kaiser Sport” tøj i mosen, så join mig på en rolig tur. Jeg bider ikke – særlig hårdt 🙂